I veldædigt Øjemed 1891

PERSONERNE:

OBERSTINDE ROSENHJELM VIBEKE ROSENHJELM, hendes Datter
DIREKTØR HEIDE ANNINA (HEIDE), hans fraseparerede Hustru
FABRIKANT KVIST FRU KVIST
FANNY KVIST, deres Datter FULDMÆGTIG LØWENER
KANDIDAT TAGE HØST KOMTESSE SPARRE
FESTDEKORATØR WULFF MADAM SØRENSEN
JUSTITSRAAD ENGBØLLE LØJTNANT FRIIS
DAMER & HERRER EN PIGE – EN OPVARTER


4. AKT
6. SCENE
Vibeke. Tage Høst.
VIBEKE (farer sammem)
Tage Høst — er De her — vil De mig noget?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg vil kun sige Dem Farvel.
VIBEKE Vil De allerede gaa? Hvorhen?
KANDIDAT
TAGE HØST
Hjem og arbejde.
VIBEKE Har De saa travlt?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aa, baade ja og nej. Jeg vil gaa hjem og begynde paa min Bog.
VIBEKE Hvorfor netop i Aften?
KANDIDAT
TAGE HØST
Fordi jeg nu har fundet Stof til den.
VIBEKE Hvad skal den handle om?
KANDIDAT
TAGE HØST
Om den menneskelige Lumpenhed.
VIBEKE Ih bevares! Synes De, Folk er saa lumpne mod hverandre?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg synes, at de endnu eftertrykkeligere er det mod sig selv. Det er det, jeg vil søge at vise.
VIBEKE Hvordan det?
KANDIDAT
TAGE HØST
Ved at fortælle noget af en Kvindes Liv.
VIBEKE Hvordan er da hun? En sort Sjæl altsaa?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aldeles ikke! En fin og frisk, ung Pige, fuldt ud. Kvinde med alle Kvindens Svagheder — netop saa indtagende gennem dem og alligevel med Stof i sig til at blive til noget godt. Og hvordan hun skal blive det — det ved hun — der er kun een Maade.
VIBEKE Hvilken Maade?
KANDIDAT
TAGE HØST
At være ærlig mod sig selv. Hun ved godt, at hun bar Spiren i sig til en virkelig Kærlighed, af den Slags, man skal bygge Livet paa, men den lyver hun sig fra. Den Kærlighed er nemlig ret generende.
VIBEKE Hvorfor?
KANDIDAT
TAGE HØST
Fordi den forlanger meget af hende — et nøjsomt Liv og en hel Del Modstandskraft. Og det behager ikke den smukke Frøken, hun tænker som saa: Naar jeg fulgte mit Hjerte, hvad blev der saa af de fine Kjoler og Køretøjet og af det Armbaand, jeg saa i Butiken i Gaar —
VIBEKE Det er ikke sandt. Saadan er jeg ikke.
KANDIDAT
TAGE HØST
De, Frøken, hvem taler om Dem. Men min unge Dame, hun tænker fremdeles: For at faa alt det, jeg attraar, behøver jeg kun at give mig selv; det kan da ikke kaldes meget for et helt Livs Luksus og Velvære, hvor jeg faar alt at bedste Sort, undtagen Lykke.
VIBEKE Aa, hvad er Lykke! Det maa hun jo om.
KANDIDAT
TAGE HØST
Netop, jeg vil kun tale om hende, for at hun bedrager Den, hun sælger sig til og ødelægger en Andens bedste Haab, det er en Sag for sig. Jeg ser kun det komiske i, at jo mere hun tror at handle til eget Bedste, jo mere umuligt var det for nogen Anden at være saa lumpen mod hende, som hun er det mod sig selv, for ingen Anden kunde saadan dræbe det i hende, som duede.
VIBEKE (ser bort, og tier)
KANDIDAT
TAGE HØST
Men det mest komiske er, at det i Grunden ingenting gør, for alt som Tiden gaar, og hun er bleven en velklædt og velnæret Frue med Titulatur og Diamanter, saa ved hun ikke mere af, at hun har løjet for sig selv, da det galdt, fordi hun i sin forlorne Glans efterhaanden mister Sansen for saa prisbillige Ting som sin egen Sjæl. Selvtilfreds og fornøjet udfylder hun sin vigtige og attraaede Plads i Samfundet, den for Enden af et veldækket Spisebord, hvor Andre har baade betalt og lavet Maden.
VIBEKE Og dermed er Fortællingen ude, kan jeg tænke.
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja. Tror De ikke, den kan blive morsom og sand?
VIBEKE Nej, ingen af Delene. Og inden De begynder paa den, vil jeg give Dem et Raad.
KANDIDAT
TAGE HØST
Og det er?
VIBEKE Det er at forsøge at forstaa den unge Kvinde lidt bedre først. Hvad ved De om, hvor svært det kan være for hende at finde Rede i sig selv og det omkring hende, hvad ved De om, hvor trangt Livets Pinagtighed kan have snoet sig om hende, hvad kender De til hendes Tvivl og hendes Længsel efter Lykke —
(kæmper med Graad, men tager sig sammen)
Maaske hun ikke er saa lumpen, som De mener.
KANDIDAT
TAGE HØST
Det har jeg aldrig ment.
Heide kommer ind fra Baggrunden.

4. AKT
7. SCENE
Vibeke. Heide. Tage Høst.
DIREKTØR
HEIDE
Her har De mig, Frøken, tilgiv, at det varede saa længe. Ah — den unge Hr. — Hr. Høst! De har maaske underholdt Frøkenen saa længe?
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja, saa godt jeg kunde.
DIREKTØR
HEIDE
Frøken Vibeke, vil De saa, ikke gaa med ud i Vinterhaven?
VIBEKE Tak, jeg bliver heller her.
DIREKTØR
HEIDE
Naa, som De behager. Hr. Høst, skal De ikke ind i den store Sal — jeg tror, der er Koncert, der er overordentligt livligt.
VIBEKE (rejser sig)
Tage Høst vil vist helst blive, hvor jeg er, og det kan ikke undre Dem, naar De hører, at han er min Forlovede.
KANDIDAT
TAGE HØST
(med en Bevægelse)
Vibeke —
DIREKTØR
HEIDE
(studser)
Hvordan – ah! Jeg tilstaar — ja, det kan ikke forbavse Dem, at det kan forbavse mig — en saa uventet Meddelelse — jeg havde ikke den fjærneste – fjærneste Anelse —
VIBEKE Nej, der er Ingen, som ved det, og Ingen faar det at vide undtagen min Moder. Vi vil ikke være forlovede paa almindelig Vis, men vi har gjensidig lovet, at vi vil vente paa hinanden og stole paa hinanden, saa kommer vor Tid vel ogsaa. Jeg fortæller det kun til Dem, Hr. Heide, her mellem os, fordi De flere Gange har været saa venlig at sige mig, at De har Interesse for mig og ønsker mig Lykke. Nu ved De, at jeg har fundet den.
DIREKTØR
HEIDE
Ja — saamænd! Glæder mig særdeles —
VIBEKE (halvvejs til Tage)
De mener, det ser lidt magert ud for os — ja, det gør det ogsaa. Vi indser godt, at vi har mange Hindringer at kæmpe imod og maaske en lang Vej foran os, men hvad! Ved Enden af Vejen, der ser vi noget, vi haaber paa, noget, der er morsomt og lyst og rigt — ikke paa Penge — nej, desværre, men paa glad Samliv
(peger paa Tage)
— det er maaske bedre, og det er jo saadan, ikkesandt, at den Lykke, man har stridt for, den er En dobbelt kær —
KANDIDAT
TAGE HØST
Endnu mere, den er En kær, imens man strider for den, maaske allermest, og, om saa vor Lykke ligger hinsides Bjerge af Modgang og Møje, saa skal jeg naa den.
VIBEKE Nej, vi – vi skal naa den —
(tager ham under Armen)
saadan! De gaa Arm i Arm ud i Baggrunden.
DIREKTØR
HEIDE
(ser efter dem)
Naa, det maa jeg sige! Jeg havde dog ikke trot, at hun var dum!
Løwener kommer ind fra venstre omtrent paa samme Tid som en ung Dame fra højre.
DEN UNGE DAME Hr. Løwener, jeg skulde spørge, hvad Pris der skal sættes paa Frue Kirke i Sukker?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det den plejer at staa i. Det er Synd, at sætte Prisen ned for den næste Basar, den kommer paa.
DEN UNGE DAME Naa!
(Hun gaar ud igen.)

4. AKT
8. SCENE
Heide. Løwener.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg ser ikke Frøken Vibeke. Kan jeg gratulere?
DIREKTØR
HEIDE
Nej, Du, det bliver ikke til noget! Mellem os sagt, jeg har opdaget, at hun er en lille Gaas.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Opdagede Du det — nu?
DIREKTØR
HEIDE
Ja. Ved at tale noget nærmere med hende, stod det mig klart, heldigvis i Tide, at en Dame, der har Verden og odenhed, dog vil være at foretrække, hvor det gælder saa alvorlige — alvorlige Skridt.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa gak da med alvorlige Skridt ind til den modne Komtesse Sparre.
DIREKTØR
HEIDE
Du har undertiden en mindre heldig Udtryksmaade. Komtessen er en Dame, jeg sætter i høj Grad — højt.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(slaar ham paa Skulderen)
Godt, saa ønsker jeg Dig al mulig Lykke i din Stræben mod det Høje.
Komtesse Sparre, Fru Kvist og flere af de Assisterende komme ind fra den anden Sal.

4. AKT
9. SCENE
Heide. Løwener. Komtesse Sparre. Kvist. Fru Kvist. Efterhaanden Fanny. Løjtnant Friis. Fru Rosenhjelm. Vibeke. Tage Høst. Justitsraad Engbølle. Fest dekoratør Wulff, samt Assisterende og Besøgende.
FRU KVIST Saa, nu er Sangen forbi — nu begynder Handelen.
KOMTESSE
SPARRE
Men, hvor er de unge Damer, min Butik er ganske tom.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg kan bevidne, at Direktøren har passet den — og i det hele tænkt paa Komtessens Tarv!
DIREKTØR
HEIDE
(nærmer sig hende)
Ja, Komtesse —
FRU KVIST (ordner i Konditoriet)
Men hvor er de allesammen henne!
Løwener, hvor er Fru Heide?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Hun fik Hovedpine og gik. Jeg skulde hilse saa flittigt.
FRU KVIST Det er ogsaa en Ide at faa Hovedpine, nu strømmer Folk til, og ingenting er i Orden. Fanny, hvor er Fanny, jeg er allerede saa anstrengt, at jeg knap kan staa paa mine Ben.
(Til en Dame)
Hvad ønsker De — to Stykker Sandkage, ja lige straks. Løjtnant Friis, hvad bliver det til med Deres Opvartning?
LØJTNANT
FRIIS
Jeg forsikrer Fruen, jeg gør Frøkenen min Opvartning, alt det jeg kan.
Flere Besøgende komme ind. Nogle gøre Indkøb hos Komtesse Sparre, Andre tage plads foran Konditoriet.
EN UNG DAME (til en Besøgende)
Vil De ikke tage en Lodseddel paa et Stueorgel?
EN UNG HERRE Hos mig vinder De ganske bestemt en levende Gris.
DEN BESØGENDE Det haaber jeg sgu ikke.
DEN UNGE HERRE Aa hvad — i velgørende Øjemed.
(Den Besøgende gaar)
Frøken, De husker da — første Dans med mig.
DEN UNGE DAME Ja, gid vi kunde begynde med det samme.
LØJTNANT
FRIIS
Ønsker Herskaberne ikke en Forfriskning? The, Kaffe, Chokolade, Kager!
FRU KVIST Øl, Sodavand, Limonade — Fru Schneider, skal det ikke være en Kop Kaffe?
Et Marionettheater bliver bragt ind og stillet op af et Par Herrer.
EN UNG DAME Aa, Louise, Skuespiller Klausen skal spille Marionetkomedie. Ham sværmer jeg for.
ANDEN UNG DAME Det maa vi endelig se! Saa, der tabte jeg mine Lodsedler.
FØRSTE UNGE DAME Pyt, lad dem ligge.
FRU KVIST (til en opvartende Herre)
Student Iversen, en Flaske Sodavand og tre Glas til de Madamer der henne. Pas paa, de ikke gaar uden at betale. Aa, jeg kan næsten ikke mere. Fanny, Du skulde komme og hjælpe mig istedetfor at staa og fjase.
(Til en Dame)
Vafler, nej, dem har vi ikke, men Flødeboller i Massevis.
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
(til Løjtnant Friis)
Vil De give mig et Glas svensk Punsch, det giver god Luft.
LØJTNANT
FRIIS
Hvor — tør jeg spørge?
JUSTITSRAAD
ENGBØLLE
I Lungerne, naturligvis! Jeg skal blæse paa Fløjte. Naa, skynd Dem!
FRU
ROSENHJELM
(tager Vibeke til Side)
Naa, sagde Heide noget før — er det afgjort?
VIBEKE Ja, Mama, det er afgjort. Jeg skal fortælle Dig det, naar vi kommer hjem.
FRU
ROSENHJELM
Aa, mit elskede Barn!
(gaar hen mod Heide)
VIBEKE (ængstelig)
Nej nej, Mama!
FRU
ROSENHJELM
Vær rolig, blot et Ord.
(Til Heide)
Kære Direktør, jeg kan ikke sige Dem, hvor jeg er glad.
DIREKTØR
HEIDE
Hvordan, naadige Frue —
FRU
ROSENHJELM
Jeg forstaar Dem, her er ikke Tiden og Stedet til at give efter for sine Følelser.
(Trykker hans Haand)
Jeg siger kun — hvilken Lykke, at jeg skulde opleve denne Stund.
VIBEKE (trækker i hende)
Mama —
FRU
ROSENHJELM
(vender sig til hende)
Aa, min kære Pige —
DIREKTØR
HEIDE
(til Løwener)
Hør, jeg tror, den gode Oberstinde er bleven lidt — lidt tummelumsk.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det, synes jeg, er i god Overensstemmelse med det øvrige Selskab.
EN UNG HERRE En levende Gris — vær saa god!
EN UNG DAME Roser til Knaphullet!
Festdekoratør Wulff kommer ind fra højre.
DEKORATØR
WULFF
(til Heide)
Maa jeg tillade mig et lille Minut at lægge Beslag paa Direktøren — som Kasserer! Det var blot denne lille Nota —
DIREKTØR
HEIDE
Jeg vil helst have Deres Regning sendt til mit Kontor.
DEKORATØR
WULFF
Regning! Herrerne ved jo, at jeg i Betragtning af det veldædige Øjemed ikke har beregnet mig selv en Øre. Det er kun en lille Fortegnelse over mine Omkostninger.
DIREKTØR
HEIDE
Naa — !
DEKORATØR
WULFF
Undskyld, at jeg ulejliger Dem med Forretninger midt i Festens Glæde, men i Morgen tidlig skal jeg rejse bort for at arrangere en Sørgehøjtid paa Landet — ung Stamherre — meget beklageligt —
FULDMÆGTIG
LØWENER
Maa jeg se Regningen — jeg mener Fortegnelsen —
DIREKTØR
HEIDE
(ser paa den)
Den var ikke kortfattet!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ej heller billig! Naa!
DEKORATØR
WULFF
(krænket)
Finder Hererne, det er dyrt! Det havde jeg ikke ventet. Jeg kommer ikke fra det uden Tab.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Herregud!
DEKORATØR
WULFF
Og, det tør jeg sige, at det er et veldædigt Øjemed, der er arrangeret med en sjælden Elegance og Smag, saa at jeg roligt imødeser saavel Pressens som Publikums Dom.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ja, ja!
DEKORATØR
WULFF
Jeg beder undskylde, at jeg trækker mig tilbage, jeg skal endnu i Aften sørge for fire floromvundne Rustninger. Mine Herrer — en god Fornøjelse!
Han hilser og gaar ud til højre.
DIREKTØR
HEIDE
(ser paa Regningen)
Tror Du, der bliver meget tilovers til Drengehjemmet paa Nørrebro?
FULDMÆGTIG
LØWENER
(peger omkring sig)
Nej, men der bliver vel allenfals til en glad Aften — i veldædigt øjemed.
FANNY (højt)
Skynd jer — der er de! Nu kommer de Kongelige.
FRU KVIST Hvad siger Du — er de her! Hr. Heide, skynd Dem, De skal jo tage imod.
Almindelig Uro. Marionettheatret bliver skubbet til Side, Folk stimler sammen ved indgangen til den ydre Sal. Enkelte løbe hurtigt gennem Salen.
FABRIKANT
KVIST
Tillad mig at komme frem, det er mig, der skal byde velkommen!
Komtesse Sparre og Fru Kvist løbe begge hen til Kurven efter Buketten.
KOMTESSE
SPARRE
Hvad søger Fruen?
FRU KVIST Buketten, jeg skal overrække.
KOMTESSE
SPARRE
De tager fejl, det er mig.
FRU KVIST Nej, De maa undskylde
(aabner Kurven.)
Men Gud, den er der ikke!
KOMTESSE
SPARRE
Hvadbehager?
FRU KVIST (ser sig om)
Der staar saa min Sandten Fru Rosenhjelm med den.
BEGGE Det er dog for galt!
ET PAR DAMER (løbe over Scenen)
Er de der —? Ja, de er der!
Man hører Hornorkestret spille Fanemarschen. Folk trænger sig frem for at faa den bedste Plads. Enkelte bukke og neje.
TÆPPE