I veldædigt Øjemed 1891

PERSONERNE:

OBERSTINDE ROSENHJELM VIBEKE ROSENHJELM, hendes Datter
DIREKTØR HEIDE ANNINA (HEIDE), hans fraseparerede Hustru
FABRIKANT KVIST FRU KVIST
FANNY KVIST, deres Datter FULDMÆGTIG LØWENER
KANDIDAT TAGE HØST KOMTESSE SPARRE
FESTDEKORATØR WULFF MADAM SØRENSEN
JUSTITSRAAD ENGBØLLE LØJTNANT FRIIS
DAMER & HERRER EN PIGE – EN OPVARTER


En elegant møbleret Salon hos Heide. I Baggrunden ses gennem en bred Døraabning ind i en anden Stue, hvor der paa Bordet staar Likør og Sodavand. Til højre Udgang til Entreen, til venstre Dør ind til den øvrige Lejlighed.
3. AKT
1. SCENE
Fru Rosenhjelm, Fru Kvist, Komtesse Sparre sidde midt i Stuen. Løwener og Kvist tilvenstre. Vibeke og Fanny paa en lille Sofa til højre, Heide staar ved Siden af dem. En Tjener byder Kaffe rundt. Alle ere i Selskabsdragt.
FRU KVIST Jo, al Verden skal derhen i Aften; Folk taler ikke om andet end den Fest.
FANNY Den bliver ogsaa flot!
KOMTESSE
SPARRE
Og fremmer en god Sag.
DIREKTØR
HEIDE
Frøken Vibeke, skal De ikke have lidt Kaffe?
VIBEKE Nej Tak.
FANNY Maa jeg faa en Kop tak, lidt endnu, Moder siger, at Kaffe giver en god Teint.
FRU KVIST Og Tableauerne bliver glimrende, ikke sandt Kvist!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Forstyr ikke Deres Mand, Frue, han tænker paa sin Tale.
FABRIKANT
KVIST
Aldeles ikke! Jeg udarbejder aldrig mine Festtaler. Jeg tager blot et Udgangspunkt, og lader saa min Stemning føre mig, hvorhen den vil.
FANNY Jeg troede, det var dine Taler, Du indøvede foran Spejlet om Morgenen.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det er Mimiken, Frøken!
FABRIKANT
KVIST
Naturligvis kan det System have sin Fare! I Gaar — jeg var til en Fest i Havebrugsudstillingen — ja, jeg kunde ikke slippe! Jeg skulde holde Festtalen for Præsidenten, og saa blev jeg til den Grad revet med af mit eget Foredrag, at det, uden jeg vidste af det, blev til en bevæget Tale for Kvinden.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Det var maaske lidt sent paa Aftenen?
FABRIKANT
KVIST
Adeles ikke, jeg havde ikke drukket andet end Sodavand.
FANNY Med Punsch i, sagde Du.
FRU KVIST Fanny!

FABRIKANT
KVIST
(til Løwener)
Ak ja, man er jo Stemningsmenneske! Hvad var Livet uden Stemning!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Feststemning.
FABRIKANT
KVIST
Nej, min kære Løwener, De kender mig daarligt, naar De tror, at jeg sætter nogen Glæde i al den Tant og Tummel, jeg maa leve i. Det er, mellem os sagt, min Kones Skyld — naa, man er jo svag! Ak nej, det er, som jeg forleden ytrede ved en Bordtale — jeg husker ikke hvor — naa jo, paa Skydebanen, at Hjemmet og Arnen, det Umiddelbare i Livet, Barnet i Mennesket, det er det, man bør agte og prise — (til Tjeneren) aa, giv mig lidt Fløde — det, man bør prise. Skal De ikke have? Ak ja, var man bleven rigtigt forstaaet, og havde man faaet Lov at leve for det ædleste og bedste i Livet — Hjemmets stemningsrige Fred — saa maaske — hvem ved! Lidt digterisk og lyrisk Evne har man jo — hør, hvad er det for en udenlandsk Dekoration, Heide har om Halsen — den er køn!
FULDMÆGTIG
LØWENER
Nydelig!, Den ligner en Juletræsstjerne!
FRU
ROSENHJELM
(til Fru Kvist)
Hvor det dog er et smukt Hjem, Hr. Heide har.
FRU KVIST Det skulde jeg mene — alt af første Skuffe.
FRU
ROSENHJELM
Her er vist ogsaa Formiddagssol.
FRU KVIST (fortrolig)
De mener for Deres Gigts Skyld, hvad Oberstinde?
FRU
ROSENHJELM
Hvordan?
FABRIKANT
KVIST
(ser paa Heide og Vibeke)
Jo, vi ved Besked! Gudskelov, man forstaar da at bruge sine Øjne.
KOMTESSE
SPARRE
(ser fortørnet paa hende)
FRU KVIST (ler)
Og det forstaar Komtessen nok ogsaa.
FABRIKANT
KVIST
(til Løwener)
I Aften gaar jeg simpelthen ud fra det Punkt, at Barmhjertighed udfolder Sjælens ædle Spirer.
FULDMÆGTIG
LØWENER
(drikker Kaffe)
Ja glem ikke Sjælens ædle Spirer! Det er en smuk Blomst.
FABRIKANT
KVIST
Blot et Par djerve Ord, der finder Vej til Hjertet. Hør, hun bliver virkelig net, den smaa Vibeke, naar hun bliver lidt mere fyldig. Ak ja, unge Piger, det er Livets Romantik.
DIREKTØR
HEIDE
(sagte til Løwener)
Du maa hjælpe mig at underholde Damerne.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Mener Du Oberetindeu? Den Glæde vil jeg ikke berøve Dig.
DIREKTØR
HEIDE
Hvorfor, det er jo en sjælden behagelig Dame.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa — Du er paa det Punkt, min Ven.
DIREKTØR
HEIDE
Hendes Livsopfattelse er saa overordentlig – overordentlig tiltalende.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Og saa klar! Den kan sammenfattes i Ord: Det er min Mening, og dermed basta.
FRU
ROSENHJELM
(sagte til Vibeke)
Du ser lidt bleg ud, Barn! Gnid Dine Kinder lidt og se mere oprømt ud.
VIBEKE Nej, jeg er saa underlig — jeg ved ikke — beklemt. Skal vi ikke snart gaa?
FRU
ROSENHJELM
Hvad er nu det for Nykker!
(sagtere)
Husk, et saa glimrende Tilbud kommer ikke igen.
VIBEKE Tage Høst venter os vist der henne.
FRU
ROSENHJELM
Tage Høst — hvad kommer han os ved! Vibeke, Du skulde dog vel aldrig —
VIBEKE (lidt forlegen)
Nej, vist ikke, jeg kom blot til at tænke paa ham.
DIREKTØR
HEIDE
(nærmer sig)
Foretrækker ikke Oberstinden at sidde ned? Denne Stol er ret magelig.
FRU KVIST Nej, nu maa De ikke gøre Oberstinden det for mageligt. Vi maa snart afsted.
FLERE Aa nej —

FRU KVIST Alting ligger i Roderi der henne.
FANNY Og vi har lovet at komme i god Tid.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Jeg foreslaar, vi tager det med Ro.
KOMTESSE
SPARRE
Det er vist lidt vanskeligt for Fru Kvist.
FRU KVIST For mig! Jeg elsker tværtimod Ro. Det er min Mand, der er saa selskabelig.
FABRIKANT
KVIST
Jeg!
FRU KVIST For mig kan ingen Nydelse lignes ved at sidde hjemme en Aften og fordybe mig i Literaturens bedste Frembringelser.
FANNY Hvorfor gør Du det da aldrig?
FRU KVIST (ser paa hende)
Jeg siger altid, at hvor Ivan saa end kommer, saa er det dog sjældent, at man er i Selskab med saa aandrige Mennesker som Goethe, Schiller og Moliere.
KOMTESSE
SPARRE
Skal vi saa ikke tage Shakespeare med?
FRU KVIST Nej, han er mig vel «rude».
DIREKTØR
HEIDE
Det kan ikke nægtes. Skal jeg læse Shakespeare, maa jeg saa bede om «Ivanhoe».
FULDMÆGTIG
LØWENER
Din gode Smag fornægter sig aldrig.
Festdekoratør Wullf kommer ind fra hejre.

3. AKT
2. SCENE
Heide. Fru Rosenhjelm. Vibeke. Løwener. Komtesse Sparre. Kvist. Fru Kvist. Fanny. Wulff.
DEKORATØR
WULFF
Jeg beder Direktøren og Damerne undskylde.
FRU KVIST Men Gudbevares, Hr. Wulff, hvor har De Tid at komme her?
FRU
ROSENHJELM
Er De færdig i Festlokalet?
DEKORATØR
WULFF
(forpustet)
Endnu ikke — ganske, men jeg maatte herhen. Jeg hørte nemlig i Lokalet, at Direktøren i Aften giver en Souper for de Medvirkende — hi — men da jeg løber ind for at kaste et Blik paa Spisesalen — hi — hvad ser jeg saa til min Forfærdelse! At der endnu staar en gammel afdanket Dekoration fra Klejnsmedenes Jubilæum.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Ih, Gudbevares!
DEKORATØR
WULFF
Det mest ideløse Makværk at denne Rasmussen, og saadan En kalder sig Hofdekoratør! Tænk Dem engang, et Midtparti, dannet af en kæmpemæssig forgyldt Nøgle, og ovenover den — kan De gætte hvad?
FULDMÆGTIG
LØWENER
En Hummerklo!
FANNY (ler)
KOMTESSE
SPARRE
(ser forarget paa hende)
DEKORATØR
WULFF
En Lyre! Jeg beder Dem, mine Damer, hvad har det Emblem at gøre med Smedelavet! Er det nu ikke beklageligt med en saadan Smag! Naturligvis river jeg nu det hele ned og anbringer i en – Hast en let og stilfuld Dekoration.
DIREKTØR
HEIDE
Gør Dem dog ikke det Besvær!
FRU KVIST Se heller at blive færdig.
DEKORATØR
WULFF
(med Værdighed)
Hr. Direktør, paa mine Enemærker faar De ikke Lov at tage imod Deres Gæster i en saadan Sal. Jeg er blot ilet herhen — hi — for at faa at vide, om De ønsker den indisk med Draperier eller japanesisk med Vifter?
FULDMÆGTIG
LØWENER
Helst lukullisk med Østers.
DIREKTØR
HEIDE
Jeg overlader det til Dem, Hr. Wulff.
DEKORATØR
WULFF
Direktøren skal ikke blive skuffet! Jeg beder Damerne undskylde, at jeg er noget forpustet – hi — jeg har blot været et lille Løb oppe paa en sjette Sal her om Hjørnet, hvor jeg har arrangeret Kransen til et Rejsegilde — det er lidt ordinært, men enfin, – jeg lod mig overtale.
KOMTESSE
SPARRE
Det er da vigtigere med Festlokalet.
DEKORATØR
WULFF
Vær rolig, Deres Naade, om jeg saa skal ligge død paa Valpladsen, saa indestaar jeg Dem for, med min Ære som Dekoratør, at alt skal blive i Orden.
FRU KVIST Men saa skynd Dem derhen!
DEKORATØR
WULFF
Øjeblikkelig, Frue! Jeg vilde blot endnu bede Direktøren om De ikke vil have den Godhed at laane os den Fortunafigur, som staar i Rygegemakket. Over Tombolaen vil det tage sig glimrende ud at anbringe en Fortuna med udspilede Vinger.
DIREKTØR
HEIDE
Med Fornøjelse! Carlsen, hjælp Hr. Wulff.
TJENEREN Ja!
Wulff gaar med Tjeneren ud til venstre.
DIREKTØR
HEIDE
Men, jeg glemmer at byde mine Gæster et Glas Likør — den staar der inde. Løwener, Du hjælper maaske Hr. Kvist til lidt Kognak og en Cigar.
FABRIKANT
KVIST
Tak, jeg skal ikke have Kognak — nej Tak, paa ingen Maade. Jeg nyder aldrig noget, før jeg skal tale.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Herregud, drak De ikke engang lidt Champagne ved Bordet?
FABRIKANT
KVIST
Jeg smagte den lige.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Og Bourgognen?
FRU KVIST Den var superb og Portvinen ogsaa.
FULDMÆGTIG
LØWENER
Saa skylder De ogsaa Dem selv at afgive Kendelse over Kognaken.
FABRIKANT
KVIST
(idet han gaar)
Nej — jeg beder Dem —
De gaa ud i den anden Stue, hvor man ser dem drikke Kognak.
DIREKTØR
HEIDE
Maaske Damerne ogsaa drikker et lille Glas?
FRU KVIST Ja jeg sværmer for Likør.
KOMTESSE
SPARRE
Tak, maa jeg bede om et Glas Sodavand.
FRU
ROSENHJELM
Jeg ogsaa!
Hun gaar med Fru Kvist, Komtesse Sparre og Heide ud i den anden Stue, hvor de i nogen Tid ses at drikke Likør og Sodavand, og derpaa samtalende gaa ud til venstre sammen med Løwener og Kvist.

3. AKT
3. SCENE
Fanny. Vibeke. Senere Tage Høst. Tilsidst Heide.
FANNY Vibeke, hvor Hr. Heide dog gør Kur til Dig, Du skal se, han frier. Siger Du saa ikke Ja?
VIBEKE Nej — jo, aa, jeg ved ikke. Lad mig være i Fred.
FANNY Du siger da ikke Nej til det glimrende Parti! Gid Løjtnant Friis ogsaa var rig! Det er jo det kedelige med Løjtnanter, de er nok yndige, men de har ingenting. Moder siger altid, at man skal danse med Løjtnanter og gifte sig med Grosserere. Tænk at tage imod Besøg i denne Stue! Saa skal vi se, om Du forstaar at være Værtinde. Jeg tror, Du har Talent.
VIBEKE (ser sig om)
Ti dog stille
FANNY Det bliver da engang et flot Hus at komme i. Du maa straks gøre noget – helst et stort Bal.
VIBEKE Jeg ved ikke, om jeg skal le ad Dig eller blive vred.
FANNY Men vi vil have god Musik, hører Du, og ekstra Kavalerer.
VIBEKE (dasker hende let pea Kinden ved hvert Ord)
Vil Du nu ikke holde din kære, lille Bøtte —
FANNY Og Du skal love mig at indbyde Løjtnant-Friis.
Tage Høst kommer ind fra højre.
KANDIDAT
TAGE HØST
(kommer nærmere)
Goddag — undskyld!
VIBEKE (studser)
Tage!
FANNY Goddag!
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg ventede ikke at træffe Dem her, Frøken Vibeke!
VIBEKE (lidt forlegen)
Jeg er her til Middag med min Moder
KANDIDAT
TAGE HØST
Naa saaledes.
Heide kommer ind fra Baggrunden.
DIREKTØR
HEIDE
(lidt forbauset)
Ah — goddag — velkommen!
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg ved ikke, om Direktøren erindrer mig?
DIREKTØR
HEIDE
Særdeles vel, Hr. Sommer.
KANDIDAT
TAGE HØST
Høst!
DIREKTØR
HEIDE
Naa — Høst, om Forladelse.
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg beder undskylde, at jeg kommer til Forstyrrelse; jeg kommer blot for at spørge, om Festdekoratør Wulff er her? Det blev sagt i Festlokalet.
DIREKTØR
HEIDE
Ja, han er her ogsaa.
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg blev bedt om at gaa herhen for at sige, at de trehundrede Par Kaffekopper, som han skulde besørge, de er ikke komne.
FANNY Gud!
KANDIDAT
TAGE HØST
Maaske De vil være saa god at spørge ham, hvor de er bestilte.
DIREKTØR
HEIDE
Vil De ikke selv tale med ham, han kommer straks. Vær saa god, tag Plads saa længe.
KANDIDAT
TAGE HØST
Tak.
DIREKTØR
HEIDE
Jeg kom for at hente Dem, Frøken Vibeke, vil De ikke gaa med ind og ryge en Cigaret?
VIBEKE Nej, mange Tak.
FANNY Men jeg vil gierne.
DIREKTØR
HEIDE
(lidt skuffet) Ah!
FANNY Det smager rigtignok ækelt, men det ser saa flot ud.
Heide gaar med Fanny ud i den anden Stue, hvor han hjælper hende at tænde en Cigaret og skænker Likør for hende.

3. AKT
4. SCENE
Vibeke. Tage Høst. Senere Heide. Tilsidst Festdekoratør Wulff.
VIBEKE Jeg syntes, De ser noget misfornøjet ud. Er De i daarligt Humor?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aldeles ikke
VIBEKE Jo, De er. Hvad er der i Vejen?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg kan ikke lide at se Dem her.
VIBEKE Hvorfor?
KANDIDAT
TAGE HØST
Aa, fordi — fordi denne Direktør Heide — jeg tror, De indsuger en Luft i disse Værelser, som De ikke har godt af. Her lugter for stærkt af Penge.
VIBEKE Af Penge?
KANDIDAT
TAGE HØST
Eller af Havesyge og Forfængelighed, af alt det, jeg ikke synes om hos Dem.
VIBEKE Naa, et Par gode Egenskaber endnu!
(tæller paa Fingrene.)
Jeg er nærig og flanet og forlystelsessyg og doven og forfængelig, og hvad saa mere?
KANDIDAT
TAGE HØST
For Eksempel lunefuld og urimelig.
VIBEKE Formodentlig ogsaa grim?
KANDIDAT
TAGE HØST
Naa, grim just ikke.
VIBEKE Dog ikke
KANDIDAT
TAGE HØST
Jo, alligevel — sommetider. De er saa underlig skiftende, baade i Sind og Skind. Der er Øjeblikke, hvor De er smuk, og andre, hvor De er næsten styg. Det kommer vist an paa, hvordan De i det Øjeblik tænker.
VIBEKE Hvordan er jeg saa i Dag?
KANDIDAT
TAGE HØST
Saadan midt imellem.
VIBEKE De er galant!
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja, ikkesandt!
VIBEKE Nej, De er – utaalelig. Naar De ikke synes om mig, hvorfor kan De saa aldrig lade mig være i Fred. Gaa blot Deres Vej, ja, gaa hen pas Basaren igen og underhold de andre Damer.
KANDIDAT
TAGE HØST
Nej, for jeg synes alligevel bedst om Dem.
VIBEKE Tør jeg spørge, hvordan De vil forklare den Forkærlighed?
KANDIDAT
TAGE HØST
Deraf, at De beskæftiger mig. Jeg tænker paa Dem, Vibeke.
VIBEKE Virkelig!
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg tænker lidt paa, om Den, der bliver gift med Dem, bliver lykkelig eller ej.
VIBEKE Og hvad tror De?
KANDIDAT
TAGE HØST
Jeg tror ikke, det bliver saa galt endda. Ganske vist bliver Deres Mand et plaget Mandfolk, men han bliver ikke ked af Dem, og det er dog det værste.
VIBEKE Hvorfor ikke?
KANDIDAT
TAGE HØST
Fordi der er noget saa morsomt uoverlagt ved alt, hvad De siger og gør, man venter det aldrig i Forvejen. Det er derfor, De drager mig mere end nogen Anden; De er tidt saa levende i min Tanke, at det er ligesom jeg kunde tale med Dem.
VIBEKE Det er vist, naar De føler Trang til at komme af med en Bunke Ubehageligheder.
KANDIDAT
TAGE HØST
Skal vi ikke sige Sandheder.
VIBEKE Det, tror jeg, for Dem kommer ud paa eet.
Heide kommer ind fra Baggrunden, efter at Fanny er gaaet ud til venstre.
DIREKTØR
HEIDE
Hr. — Høst, maa jog ikke byde Dem et eller andet?
KANDIDAT
TAGE HØST
Nej, jeg takker.
DIREKTØR
HEIDE
(efter et Ophold)
Det er en overordentlig mild Luft, vi har i Dag.
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja, saamænd.
DIREKTØR
HEIDE
Men i Gaar var den dog endnu mildere.
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja, maaske.
DIREKTØR
HEIDE
Ah, der er Hr. Wulff.
Festdekoratør Wulff kommer ind fra venstre med Tjeneren, der bærer Figuren.
DEKORATØR
WULFF
Vil Direktøren se — her er Fru Fortuna, hun vil jo gøre storartet Virkning paa rød Baggrund. Direktøren skulde vel ikke ogsaa være i Besiddelse af en Amor?
DIREKTØR
HEIDE
Nej.
DEKORATØR
WULFF
Ikke! Jeg har ellers selv en Amor, men det træffer sig saa uheldigt, at han er ude i Byen. Han skulde anbringes i Vinterhaven over en ensom Bænk. De forstaar, for elskende Par — Frøkenen undskylder — naa enfin — Amor indfinder sig nok alligevel — hi hi —
KANDIDAT
TAGE HØST
Hr. Wulff, jeg kommer fra Festlokalet for at sige Dem, at de trehundrede Par Kaffekopper ikke er komne.
DEKORATØR
WULFF
Hvad for noget! Himmel, saa har de formodentlig sendt mig dem til Malersangforeningens Maskerade sammen med Musikestraden. Jeg maa derhen — undskyld, Hr. Direktør — tillader De, at jeg lader min Figur blive staaende et øjeblik — jeg tager en Vogn — er øjeblikkelig tilbage for at hente den — Hr. Høst — skynd Dem tilbage til Festlokalet — sig, at jeg paa Minutet skal være der med Kaffekopperne — jeg beder Dem — skynd Dem.
KANDIDAT
TAGE HØST
Ja vel!
Han hilser hurtigt og gaar, fulgt af Wulff, ud til højre.