Berlingske, 21. februar 1916.
Kvindernes Fest.
Formandsjubilæet i Kvindelig Læseforening fejredes igaar med en enestaaende Tilslutning og fik i sine ydre Former et saa festligt og storstilet Forløb, som det er en stor nutidig Kvindeforening værdigt.
Kl. 3 mødtes i Kvindelig Læseforenings blomstersmykkede Festsal til Jubilæumsadressens Overrækkelse en repræsentativ Forsamling af Damer, der i sluttet Række hilste Formanden, som under Musik førtes til sin Plads af Fru Michael Larsen. Efter at Festkomiteens Formand, Fru Stadsarkitekt Wright havde gjort Rede for Takke- og Tillidsadressens Tilblivelse, oplæses denne af Professorinde Anna Poulsen, som ligeledes overrakte den.
Frk. Alberti takkede i jevne og hjertelige Ord, og efter at en Forfriskning var indtaget, sluttede den stemningsfulde lille Højtidelighed.
Soupéren.FED
125 Damer samledes iaftes til Festmaaltidet i Kvindelig Læseforenings eget Hus. Jubilaren førtes til Bords af Fru Wright, hvorefter Damerne Parvis indtog deres Pladser ved de festlig prydede Borde, der var dækket i Hesteskoform, med den samlede Bestyrelse ved Hovedbordet. Ved hver Kuvert fandtes en smuk Sølvbrosche, Kopi al Bygningens Grundsten.
Aftenens Hovedtalere var Fru Wright, Fru Michael Larsen, Fru Generalauditør Gørtz. Professorinde Strømgren, Fru Emma Gad og Frk. Aubert, der i meget smukke Ord bragte en Hilsen fra Læseforeningen i Christiania.
Festgave, Telegrammer og Sange.FED
Frk. Alberti lagde i sin Takketale paa en meget bramfri Maade al den Hyldest, der var vist hende, over paa Foreningen, der efterhaanden var blevet de fleste kjøbenhavnske Kvinder kær, og meddelte, at hun i Anledning af Dagen havde skænket 25 permanente Forenings-Fripladser for ubemidlede Kvinder, en Efterretning der vakte minutlang Bifald.
Af de talløse Telegrammer, som indløb under Festen, vakte Hans Majestæt Kongens Hilsen særlig Glæde. Blandt de øvrige Telegrammer nævner vi i Flæng: Professor Borchsenius, Henrik og Betty Hennings, Adam og Johannes Poulsen, Zahles Skole, Valdemar Rørdam, den amerikanske Minister Mr. Egan, den norske Minister Hagerup, Ernst von der Recke, Overretsassessor Andræ, Bernhard Olsen m.
Da Sangenes Antal beløb sig til syv, og Talerne ustandselig afløste hinanden, blev det sent, inden man naaede Afslutningen. Men der var over Festen i Alles en Stemning udover Øjeblikket, en Fællesfølelse at Stolthed over hvad Kvinder evner, naar de løfter i Flok.
Ch. H.
Social Demokraten, 9. april 1916.
Som tidligere omtalt har “Københavns Tjenestepigeforening” nedsat et Udvalg, der skal arbejde for Oprettelsen af et Hjem for gamle Tjenestepiger. Bidrag modtages bl. a. af Borgmester Jensen, Fru Emma Gad, Frk. Karen Jensen, Amaliegade 42, Stuen, samt paa Foreningens Kontor, Rosengaarden 14.
I den sidste Tid er der Indkommen forskellige større Bidrag, og der raades nu oer et Fond paa over 8000 Kr. Men der skal samles adskillige Tusinde endnu, inden der kan tages fat paa Bygningen.
Komiteen retter derfor en Henvendelse til alle, der har Medfølelse for de gamle, udslidte Tjenestepiger, om at støtte denne gode Sag med Bidrag, store saavelsom smaa — selv det mindste Beløb vil blive modtaget med Taknemlighed.
Damernes garden party i Gaar paa Bibliotekspladsen blev meget vellykket. Vi bringer et lille Billede fra Festpladsen foran den hvide Havemur, der fører ind fra Rigsarkivets Gaard. Yderst til venstre ses en ung Dame, Frk. Inger Sonne, i Portbuen: Professorinde Matzen, i Forgrundsgruppen: Hr. Alb. Høeberg og Frue i Samtale med Kammersangerinde Fru Johanne Brun, derefter ses i den næste Gruppe Fru Emma Gad, Fru Bertha Dorph og Hr. N. V. Dorph. Yderst til højre: Gross. Chr. Holm.
Ringsted Folketidende, 16. august 1916.
Om Dronning Alexandrine skriver Fru Emma Gad i “Polit.”:
Vor Dronning er som vi Andre. Slottet, hun bor i, er hendes Hjem, Gæsterne, der sætter sig ved hendes Bord, er hendes Venner. Hun har en Omgangskreds. Hvornaar havde gamle Dronninger vel den Lykke?
Det er især Kongens militære Kammerater og deres Hustruer, hun har sluttet sig til. Hun sender dem ofte en personlig skrevet Middagsindbydelse, og Tonen ved disse smaa Selskaber er da ganske utvungen, snart med Kortspil, snart Dans efter Bordet. Dronningen elsker at danse.
Der er over Dronning Alexandrine, vor Dronning, noget saa menneskelig ægte, noget saa kvindeligt og ungt, at man uvilkaarligt kommer til at tale om hende i jævne og varme Ord, som et Menneske, vi alle holder af.
Social Demokraten, 4. oktober 1916.
Ved Aabningshøjtideligheden i Gaar Middags i Koncertpalæet havde en repræsentativ Forsamling givet Møde. Bl. a. bemærkedes Overpræsident Jonquiéres, Fru Stauning, Fru Nina Bang, Fru Emma Gad, Borgmester Jensen med Frue og Raadmand K. M. Klausen med Frue.
I den store Sal, der var smykket med Guirlander og garneret med Borter, festlige Opstillinger og Interessante Interiører, tog Gæsterne Plads. Efter en stemningsfuld Koncert af Kjellerup-Trioen bød Lederen for Husassistenternes Fagskole, Frøken Marie Christensen, i en lille velformet Tale Velkommen.
— Det var et stort Vovestykke — sagde Frøken Christensen — da vi i sin Tid aabnede Fagskolen. Vi disponerede kun over 11.000 Kr. Den Lejlighed, vi lejede, kostede alene 5000 Kr. om Aaret, og saa skulde den desuden monteres. Men Planen lykkedes for os. At vi her imødekom et dybtfølt Savn fremgik af, at de unge Kvinder i stort Tal strømmede til Skolen. Saa foretog vi forskellige haardt tiltrængte Udvidelser, og vi er nu oppe paa en aarlig Udgift af 6000 Kr. Vor Opgave er nu atter at foretage Udvidelser, da Skolen trænger til endnu større Rammer, for at vi kan imødekomme alle de Krav, der stilles til os. Vi har i den forløbne Aarrække oplært 1200 Piger, men alene her i Københarn findes der 22,000 Husassistenter. Alle vil være enige om, at det saavel er i Husmødrenes som i Pigernes Interesse, at de unge Husassistenter dygtiggøres til deres Gærning. Vi vil derfor nu rejse en Bygning for Fagskolen til Uddannelse af de unge Kvinder, der har valgt det Kald at ville tjene og hygge Hjemmene. Dette Kald maa regnes blandt et af Samfundets største og vigtigste Opgaver, eftersom det netop er Hjemmene der danner Samfundet. Derfor slaar vi nu til Lyd for Fagskolens Udvidelse, for at den kan blive saa stor, at den staar i passende Forhold til vor Stand. Vi har glædet os over, at saa mange Gæster — med Overpræsidenten og Borgmesteren i Spidsen — er kommet til Stede og har gjort os den Ære at yde os deres Bistand. Jeg byder alle vore Gæster hjerteligt Velkommen! — — —
De smukke og varmtfølte Ord hilstes med stærkt Bifald.
Derefter holdt Inspektør ved Købmandsskolen Sachs Aabningstalen:
— Det er for at skaffe Midler til Veje til Fagskolen, at denne Fest afholdes. Der er ikke mindre end 150,000 Husassistenter i hele Landet, og de 1200 Elever, der har nydt Undervisningen i Fagskolen, er derfor kun en Draabe i Havet. Maalet maa være at skaffe Plads til, at alle de unge Piger kan uddannes. Der er Fagskoler for snart sagt alle Ting, og man spørger: Er dette nu ogsaa absolut nødvendigt? Tidligere levede vi jo dem foruden! Men Sagen er, at hele det moderne Arbejdssystem har forandret sig — og derfor bør vi ikke, dæmme op for disse Opgaver. Nye Tider, nye Tanker! Det er Kvindernes Adgang til Selverhverv, der danner Skellet for denne nye Fremgang. Mange af de Kvinder, der er Husmødre, har I vor Tid forskelligartede Hværv uden for Hjemmet at varetage. Disse Husmødre kan ikke — som I gamle Dage — udelukkende hellige sig Hjemmet og varetage Husassistenternes Uddannelse. Derfor er det, at Fagskolen er nødvendig – og dette er noget af en Samfundssag. De unge Piger, der uddannes her, har større Chance for selv at kunne blive dygtige Husmødre, naar de en Gang skal stifte eget Hjem. Fagskolen har allerede gjort et overmaade stort Arbejde, Ikke alene vel at uddanne de unge Piger til deres daglige Gærning, men nok saa meget ved at give dem Adgang til belærende Foredrag, til at høre god Musik osv. – altsaa et udmærket Supplement til den faglige Oplæring. Fagskolen bidrager herved til, at de unge Pigers Dannelsestrin højnes og kommer mere i Niveau med de Hjem, hvor de tjener. Det er beundringsværdigt, hvad Fagskolen allerede har udrettet, og man bygger nu videre paa de vundne Erfaringer. Lad os haabe, at Husassistenterne, naar der atter er gaaet 10 Aar, maa staa I Fagskolens eget Hus, saa er der herved realiseret en Plan, som vil være til uvurderlig Nytte for deres Stand. (Bifald.)
Operasanger Niels Hansen besteg nu Tribunen og sang en til Festen skrevet Sang af Marius Hansen:
Det er Kvinden, der styrker til Idræt og Daad
det af Modgang slagne og søndrede Hjerte;
det er Kvinden, der altid véd Udvej og Raad,
med sit klogeste Smil hun saa tit os belærte.
Hvorfor sige nej da, naar Kvinden os kalder?
med Kvinden vor Lykke bestaar — eller falder —
Nej! med Hæder og Pris vil vi smykke den Stand,
som I Uroens Tider vil flokkes I Kundskabens Haller.
Den populære Sanger hilstes med stærkt Bifald.
Den stilfulde Aabningshøjtidelighed var nu til Ende. Dørene aabnedes for det store Publikum, der hurtigt fyldte Lokalerne.
En Interessant Udstilling.FED
Hvad der vækker mest Sensation blandt de Besøgende, er en lille levende Gris med en rød Sløjfe om Halsen; den er anbragt i en Kasse og placeret midt i Salen. Grisen er en Gevinst. Den vil give Anledning til megen Munterhed og sikkert være velkommen hos Vinderen.
I den store Sal er der bl. a. rejst et Lysthus til Servering. Desuden ses forskellige Interiørs, bl. a. et tarveligt Pigekammer i gamle Dage – et Rum under Trappen, med en Halmsæk i Sengen —, og som Modsætning et flot monteret Pigeværelse fra et Nutidshjem. Som Pendant vises et gammelt, tarveligt Køkken med aabent Ildsted, og et nyt, praktisk monteret Nutidskøkken.
I Riddersalen og tilstødende Lokaler er der en elegant Thesalon, samt Udstilling af en Masse forskellige Retter, Bordopdækninger, Kager, Bagværk, Stege, hjemmelavede Pølser, Sylte, Postejer. Desuden er der i Vaskeriafdelingen udstillet Linned, Kjoler, Broderier osv.
Der var i Aftes stort Besøg og livlig Afsætning ved Tombolaen og ved den store Bortlodning. De mange assisterende Kunstnere gjorde stor Lykke, og Publikum morede sig.
Festen i Aften.FED
Festen fortsættes i Aften, Lørdag, og i Morgen, Søndag.
I Aften synger Malersvendenes Sangforening under ledelse af Musikdirektør Valdemar Nielsen fra Garden. Gymnastikforeningen “Sparta”s Damehold viser Køllesving.
Berlingske, 29. december 1916.
Hr. Redaktør!
Foraaret 1916 afsluttede den Kommission, Ministeriet havde nedsat til Revision af Det kgl. Teaters Forfatterregulativ, sit Arbejde med et Resultat, der gav Repræsentanter for Danske dramatiske Forfattere Anledning til saavel offentlig som indenfor Kommissionen at udtale Anerkendelse af og Tak for Teatrets velvillige Holdning overfor Forfatterne.
Med Forbavselse ser Direktionen Censor derfor i Deres ærede Blad Formanden for de danske Dramatikeres Forbund angribe Teatret for Mangel paa det, som nys blev anerkendt, nemlig: Støtte og Velvillie. Disharmonien mellem disse Udtalelser skal ikke forsøges fjernet. Ej heller vil det føre til noget at debattere Fru Emma Gads personlige Følelser overfor Det kgl. Teater. Om Fruen med Rette eller ikke fik sit sidste Arbejde opført her, bør lades uomtalt af de Skyldige. Men naar Fruen som Formand for danske Dramatikere vover et Postulat om, at Teatret forsømmer sin Pligt overfor Forbundets Medlemmer, maa det være Direktionen tilladt at spørge om, hvortil der sigtes. Hvilket betydende Arbejde af en dansk Digter er modtaget og behandlet paa en Maade, som Opførelse andetsteds har vist var urigtig?
Naar Fruen endvidere forsøger at give det Udseende af, at Direktionen “paa Forhaand” frabeder sig Indlevering af danske Arbejder, er dette enten løsagtig Tale eller utilbørlig Uvidenhed. Sandheden er, at Hr. Redaktør Lemkow som Repræsentant for Dramatikerne har faaet den Oplysning af Direktionen, at Arbejdet med Hr. Olaf Poulsens Afskedsforestillinger, som væsentlig kommer danske Digtere til Gode, i høj Grad vilde vanskeliggøre Opførelse af Arbejder, som Forfatterne allerede i denne Sæson vilde have frem.
Selv om Fru Gad iøvrigt i sine Teaterudtalelser ikke synes at have synderlig Forstaaelse af Skuespilkunstens Betydning for baade Repertoire og Teater, vil hun maaske dog indrømme Hr. Olaf Poulsen Adkomst til et Hensyn, der eventuelt en Sæson kan gaa ud over et eller andet Medlem af den Korporation, hun repræsenterer.
Naar der forleden i Rigsdagen ankedes og som det synes mig med større Ret, over for stor Liberalitet i Repertoirevalget og Formanden for Dramatikerne nu klager over det modsatte, nemlig Mangel paa Imødekommenhed, mon saa ikke Tiden er inde til, at de interesserede Parter, Forfattere og sceniske Kunstnere, holder op med at “snakke” og forene Kræfterne om at gennemføre den Plan om en Anneks Scene for Det kgl. Teater, som dog aabner den eneste Mulighed for at imødekomme forstaaelige Ønsker og Besværinger fra de Forfattere, der overhovedet producerer andet end Dilettanteri.
Johannes Nielsen