16. januar 2018
3. januar 2018.

2. januar 2018

Din kommentar:

Smaa Vink 1915

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 4.0/5 (1 stemme)

Emma Gad deler ud til den store Guldmedalje
Snusfornuftigt – og altid velment


Smaa Vink indskrives kontinuerligt.
Seneste indskrivning: 22. januar 2018.



24.10.1915. Sæt Dem ind i den Tankegang, at Verden ikke kan staa stille, og at meget kan være anderledes, end det var i Deres Ungdom.


Hvid De er ældre og synes, at Mennesker og Skikke er blevet ravgale, gør det da til en Opgave for Dem at forsøge at forstaa de Unge og deres Blik paa Livet. Sæt Dem ind i den Tankegang, at Verden ikke kan staa stille, og at meget kan være anderledes, end det var i Deres Ungdom, uden at det derfor behøver at være galt. Hvis De bestandig gaar ud fra det, vil De bevare Deres sjælelige Friskhed, hvor gammel De end bliver, og de Unge vil holde af Dem, som de altid elsker de muntre Gamle.

Hvis De er ung, undgaa da ikke altid de Ældre. Giv Dem tværtimod lidt i Kast med de Gamle blandt Deres Familievenner og drag Lære af at høre noget om, hvordan man saa paa Tingene i forrige Tider. Sandsynligvis vil det more Dem, og det er saa lønnende at være lidt elskværdig mod de Ældre. Det paaskønnes saa meget.

Der gives ikke en smukkere Livets Kunst end at gøre Sit til at udfylde Svælget mellem Aldersklasserne.



17.10.1915 Damer, der har en fast Modtagelsesdag, lader som oftest denne sætte paa deres Visitkort.


Visitkort (fortsat).
Træffer man Ingen hjemme, eller modtages der ikke, giver man, kun altfor ofte med megen Tilfredshed, alt Kort til den, der lukke op. Herrer afgiver to Kort, det ene til Husherren, det andet til Fruen. Damer lægger kun ét Kort til Fruen.

En gift Dame kan aflevere sin Mands Kort ved Døren sammen med sit eget, selv om han ikke er med.

Mange Ægtepar bruger derfor fælles Visitkort, saasom Etatsraad N. N. og Hustru eller Hr. og Fru X. Ligeledes kan sættes Fru P. med Døtre osv. Ved Nytaarstid omsendes Visitkort helst ved et Bud.

Naar det gælder en Lykønskning, sættes forneden paa Kortet p. f. (pour féliciter). Ved Bortrejse p. p. c. (pour prendre congél). Ved Taksigelser: p. r. (pour remercier).

Damer, der har en fast Modtagelsesdag, lader som oftest denne sætte paa deres Visitkort.

Den ret praktiske Skik at lade sin Adresse trykke paa Visitkortet er blevet ret almindelig.

Efter en Begravelse sender de Efterladte Kort med Sørgerand til alle, der har vist Opmærksomhed i Anledning af Dødsfaldet. Der vil som oftest staa: For udvist Deltagelse i Anledning af Fru N. N.s Jordefærd bringes en hjertelig Tak fra de Efterladte.

Folk, der deltager i det store Selskabsliv, har som oftest franske Kort liggende til Brug hos Udlændinge eller paa Rejser.

Disse smaa Angivelser er uhyre kedelige, men kan maaske være ganske nyttige for de Unge, hvem Omgangslivets Formaliteter og Hensyn endnu ikke er gaaet i Blodet. Det blotte Ord Visit, er nok til at skræmme Mange, men man behøver blot at omskrive det med den hjemlige Glose: Besøg, for straks at føle, at det ikke altid er en tom Formalitet at se til Frænder og Venner. Fører Forholdene ikke med sig, at man paa en eller anden Maade træffer sammen, maa man i Ny og Næ besøge hinanden, hvis ikke Venskabet efterhaanden skal dø ud. Og det vil man ofte bittert angre siden hen.



10.10.1915 Damer beholder Overtøjet paa, i hvert Fald Hatten, men Herrer affører sig Overfrakken.


Visitter (fortsat).
Den formelle Visittid regnes fra ca. Kl. 2-5, før Middagsmaaltidet, men hos Slægt og nære Venner kan man selvfølgelig aflægge Besøg paa alle Tider. En formel Visit bør ikke vare ud over et Kvarter.

Damer beholder Overtøjet paa, i hvert Fald Hatten, men Herrer affører sig Overfrakken i Entréen og kommer ins med Hat og højre Haands Handske i Haanden, med mindre det gælder Forretningsbesøg, hvor Overfrakken beholdes paa.

De besøgende, særlig Damer og ældre Herrer, ledsages ved Afskeden helst til Entrédøren. I store Huse, hvor en Tjener opholder sig i Forværelset, følges de kun til Dagligstuens dør.

Ved Hoffet gøres ikke Visitter i almindelig Forstand. Er man i Aarets Løb blevet tilsagt til Festligheder ved Hove, afgiver man vet Nytaarstid Visitkort paa vedkommende Palæ, Damer til Overhofmesterinden og Hofdamerne, Herrer til baade Damerne og de Kavalerer, man er kommet i Berøring med. Denne Opmærksomhed returneres nogle Dage efter ved Kort bragt af en Tjener. Paa Nytaarsdag, ved Fødselsdage, Sygdom og andre Familiebegivenheder er der i Forværelset fremlagt Protokoller, hvori man skriver sit Navn. Dette sker i stor Udstrækning, da det er et Hengivenhedsbevis, som baade er nemt og billigt.

Naar en Dame ønsker Avdiens hos en af de kongelige Damer, henvender hun sig skriftligt eller mundligt derom til en af Vedkommendes Hofdamer, gennem hvem Svar da vil modtages.

Naar Avdiensen er tilstaaet, møder man præcis, modtages af den jourhavende Hofdame i en Salon og føres af hende til Døren til Avdiensværelset. Under ingen Omstændigheder kan man selv tage Initiativet til Afsked. Kongelige Personer angiver selv, ved at rejse sig, naar Avdiensen er forbi.

Herrer, der ønsker Avdiens, henvender sig selvfølgelig til Kavalererne.

Til offentlig Avdiens kan enhver indfinde sig, men da det gaar efter Rang eller anden Adkomst, er det for Manges Vedkommende ret ørkesløst. Hvis det gælder Ansøgninger, henvises man som oftest til en Sekretær. (Fortsættes)



03.10.1915 Ved Selskabssæsonens Begyndelse og Slutning aflægges i forfulde Krese Visit – Alle Familiebegivenheder medfører Visitter.


Visitter (fortsat).
Ved Selskabssæsonens Begyndelse og Slutning aflægges i forfulde Krese Visit, især af Herrer, der ikke selv fører Hus, men kommer meget i en Familie.

Ved længere Tids Bortrejse aflægger man før Afrejsen og ved Tilbagekomsten, Besøg hos nære Venner og Slægtninge.

Nytaarsdag betragtes det som en særlig Høflighed at gøre et kort Besøg hos Folk, man enten officielt eller privat skylder Hensyn.

Alle Familiebegivenheder medfører Visitter.

Ved Forlovelse veksler det unge Pars nærmere Familie gensidig Visitter hurtigst mulig efter Offentliggørelse. Brudgommens Forældre gør Begyndelsen med en Visit i Brudens Hjem. I hvor stor Udstrækning til gifte Søskende, Onkler, Tanter osv. disse Visitter skal aflægges, kommer an paa særlige Forhold, men helt slipper man sjælden uden om dem.

De Nyforlovede gør Visit i begge Parters Kres i de Huse, hvorfra den udsen dte Meddelelse er returneret med Kort eller Brev. I særlig formfulde Krese, særlig indenfor Adelen, ledsages de Nyforlovede ved Visitterne af den unge Piges Moder. Den arme Moder! Først efter at det unge Par har aflagt Visit, kan man skride til en Indbydelse.

Ved Bryllup gøres Visit i det unge Hjem, som oftest paa en forud fastsat Dag. Disse Visitter gengældes i Løbet af en Maanedstid af det unge Par.

Ved Konformation aflægges Besøg af de Nærmeststaaende kort Tid derefter. Disse Besøg returneres hurtigst muligt af Konfirmanden og dennes Moder. Er Konfirmanden en ung Pige, gør hun med sin Moder Visit i hele deres Omgangskreds som en Art Præsentation i det voksne Selskabsliv.

Ved Sølv- og Guldbryllupper, Jubilæer o. l. aflægges Besøg enten paa selve Dagen eller hurtigst muligt derefter. Da de Besøgende ved saadanne Lejligheder som oftest er talrige, returneres de i fjernere Forhold tidt ved trykte Taksigelseskort.

Ved Dødsfald aflægges Besøg tidligst en Ugestid efter Begravelsen, hvor det kun drejer sig om almindelig Omgang, men i meget nære Forhold indfinder man sig selvfølgelig straks. Hvor hurtigt disse Besøg returneres, om de overhovedet blivet det, maa bero paa Omstændighederne. Ved Kondolencebesøg bør man helst være sortklædt.

I Huse, hvor Fruen har en Modtagelsesdag, og man kommer i Familien, bør man helst i Sæsonens Løb indfinde sig i det mindste et Par Gange paa den fastsatte Dag. Paa andre Dage bliver som oftest kun de fortrolige Venner modtaget. (Fortsættes)



26.09.1915 Visitter hører nu en Gang uundgaaeligt med til Samfundslivet.


Visitter.
De selskabelige Former har altid deres Betydning, for stor for nogle, for ringe for andre. Det punkt, der trænger sig mest i Forgrunden, er vel Visit-Spørgsmaalet. Med al Respekt for den Ringeagt, hvormed denne Formalitet betragtes som tidsspildende af dem, der staar midt i en Livskamp for sig selv og sine, kan man ikke komme helt udenom Visitter, og der er Tilfælde, f. Eks. ved Tilrejsendes Ankomst, hvor det falder ganske af sig selv, at man aflægger dem en Visit, og ved Sygdomstilfælde og Dødsfald ikke mindre. Visitter hører nu en Gang uundgaaeligt med til Samfundslivet, og vi skal derfor i Dag og et par følgende Numre nu, da Selskabssæsonen stunder til, angive de almindeligste Regler desangaaende, uden at det selvfølgelig er mulig at give Vejledning for de utallige særlige Tilfælde hvor det er passende at aflægge et Besøg, og hvor alene Taktfølelse kan vise En Vej.

Naar man ønsker at indlede et Omgangsforhold med et Hus, aflægger man en Visit, og en Genvisit maa da finde Sted, før den første Indbydelse udstedes.

Ved et Ægteskabs Indgaaelse veksles Visitter mellem de Nygifte og deres Kres. De Nærmeststaaende begiver sig først til det unge Par for at ønske til Lykke, men til mere Fremmede gør de Nygifte Visit nogen Tid efter Bryllupet. En Genvisits Aflæggelse eller Undladelse er da bestemmende for den fremtidige Omgang.

Naar en ugift Herre ønsker at blive indbudt i en Familie, kan han udtrykke det ved at aflægge Visit hos Fruen, helst paa hendes Modtagelsesdag. Denne Visit gengældes af Husets Herre, før den første Indbydelse udstedes.

Er man blevet indbudt i et Hus uden i Forvejen at have gjort Visit, aflægges en saadan, forunden man giver Møde til Selskabet. En forfærdelig Straf, naar man skal have Bal, og en skare Ungersvende, man næppe kender, tropper op En efter En og tages Ens Tid.

Afslaar man en første Indbydelse og ikke derefter aflægger nogen Visit, er det et ret talende Udtryk for, at man ikke føler Trang til at komme i vedkommende Familie.

Hvis man lægger Vægt paa Formerne, aflægges en Visit en fjorten Dages Tid efter et Selskab. Mellem gode Venner overholdes dette dog heldigvis sjældent. Man nøjes med at gøre dem et Besøg i Ny og Næ, helst paa Fruens Modtagelsesdag.(Fortsættes)



19.09.1915 Undgaa at afbryde – Gør et behageligt indtryk med ros og interesse.


Lad det være Dem magtpaaliggende i en Samtale ikke at afbryde den, der taler. Det bliver altid unaadigt optaget. Tal ikke for meget og især ikke om Dem selv og Deres personlige Anliggender.

Vil De være sikker paa at gøre et behageligt Indtryk, da ros Vedkommendes Børn eller især – Hund, og hør med Interesse paa Beretningerne om disse Væseners sjældne Egenskaber.

Hvis der hverken er Børn eller Hunde i Farvandet, da kast en Bemærkning ud i Retning den Paagældendes Hoved-Interesse, for ikke at sige Kæphest, det være sig Romer-Rejser, Havekultur, nervøs Hovedpine, Bridge, Violinnspil, hvad som helst. Saa gaar Konversationen “saa let gennem Lunden”, uden synderlig Besvær for Dem og efterlader det Indtryk, at De er en ualmindelig behagelig og kultiveret Personlighed.

Bed ikke Fremmede om noget, hvis det kan undgaas. Vi kender det halv ængstede, halvt stramme Udtryk, hvormed Resultatet af en Anmodning afventes. Hvis De vil undgaa denne Ubehagelighed, da lad Dem heller ikke besnære af Ordet om, at det er lettere at bede for Andre end for sig selv. Det er i Øjeblikket de Fleste ret ligegyldigt, om de anmodes til Fordel for den Ene eller den Anden – de konstaterer blot, at de skal af med noget.

Tag til Gengæld med Glæde imod, hvad der bliver Dem tilbudt som Udtryk for en venlig Tanke. Sig fremfor alt ikke nej uden Nænsomhed og Omsvøb. Det tilgives ikke, hvis det, der var venlig tænkt, modtages med Afslag eller blot med Kulde.

Lad Dem ikke paavirke af en Følelse af ikke at kunne gengælde, hvad De modtager, naar det kommer fra en Ven. I et Forhold, hvor det menneskeligt smukke er og bør være det afgørende, spiller det ikke nogen som helst Rolle, hvem der yder og hvem der nyder. Ilde anbragt Stolthedsfølelse har foraarsaget megen Misforstaaelse her i Verden og derfor megen unødig Sorg.



12.09.1915. Undlad ikke at gaa i Sorg – hvis man ikke vil have Skyld for Hjerteløshed.


Vis ved et Dødsfald i Deres Familie den yderste Forsigtighed med Deres Optræden, selv om De ikke tager Dem det synderlig nær, eller Deres Sorg dulmes af en længe paaregnet og stærkt tiltrængt Arv. Intet ægger nemlig i højere Grad Deres Medborgere eller rettere sagt Medborgerinder til en hvas Kritik end Mangel paa Hensyn til Skik og Brug lige omkring et Dødsfald. Allerede en Maaned efter er man for længst gaaet over til andre Ting paa Dagsordenen, men mens den Afdøde endnu hører ind under de Levendes Interessesfære, bør man give nøje Agt paa sin Optræden, hvis man ikke vil have Skyld for Hjerteløshed.

Undlad ikke at gaa i Sorg, især ikke i den første Tid, selv om den Afdøde ikke stod Deres Hjerte nær – ja, spar da især ikke paa Sørgefloret.

Vis Dem ikke i Selskaber og især ikke ved nogen Art af offentlige Forlystelser i et Tidsrum nogenlunde svarende til Deres Slægtskab med den kære Afdøde.

Send resolut Afbud til alle, De selv maatte have indbudt. Besvar straks – eventuelt paa sortrandet Papir – de deltagende Breve, der indløber. Jo længere De udsætter det, jo længere maa ogsaa Brevene blive. Det er drøjt, men De maa igennem det. Hvis De synes, det er mere end De kan staa for, at tage imod Kondolence-Visiterne og sige det samme om og om igen, da rejs bort lige efter Begravelsen til Udlandet, hvis De har Arvet, eller til – skal vi sige – Hornbæk. Man kan altid motivere det med nedbrudte Nerver og Ens Læges Paabud. Intet er mere elastisk og nyttigt end Begrebet – “min Læge har sagt -“



05.09.1915 Vil De opnaa noget af en Mand, saa gaa til hans Frue – En Hustrus Indflydelse er uransagelig.


Forsøm ikke Damerne, Frøken, selv om de er dem ligegyldige, og De mener at have nok saa megen Magt over Mændene.

Hvis De vil opnaa noget af en Mand, saa gaa helst først til hans Frue. Er hun ikke vindet for Sagen, men modarbejder den, er der stor Sandsynlighed for, at den mislykkes for Dem – De véd ikke naar og hvordan. En Hustrus Indflydelse er uransagelig.

Undlad ikke i Selskabslivet at tale med Damerne. Den Kvinde, der triumferende lader haant om andre Kvinder, kan let en skønne Dag staa berøvet alt Rygstød.

Ringeagt ikke at have Veninder i dette Ords smukke og ægte Betydning. De kan komme i Genvordigheder, hvor en god og klog Kvinde kan være Deres bedste Tilflugt og Støtte.



29.08.1915 Gør alt for at tilegne Dem en bestemt Stil – Hellere original styg end banal køn.


Gør alt for at tilegne Dem en bestemt Stil, der er Deres egen. Gør Dem i Tide klart, hvad der i Paaklædning og Bevægelser passer til Deres Personlighed og hold fast derved uden nogen Sinde at føre Moden ud i dens yderste Periferier og barokke Smaaluner. Vogt Dem for Begrebet: Le Dernier Cri [the newest fashion, red].

Er De skabt til Grande dame-Stilen, vil alt være ødelagt, hvis De faar den Idé at ville gøre Lykke som pikant Soubrette, og har Forsynet gjort Dem til en hyggelig Borgerfrue, kan det ikke hjælpe, at De vil forsøge at gøre Virkning som kunstnerindeklædt Skæbnekvinde. Man skal tværtimod understrege.

Hold Dem helst til et Par enkelte Farver, der passer til Deres Teint og Haar. Far ikke ud i Spinatgrønt, fordi det er moderne, hvis det er Violet der klæder Dem bedst.

Behold saa vidt mulig bestandig den samme Haarsætning, naar den har givet Deres Ansigt den Ramme, man er vant til at se det i. Er Haaret snart trukket tilvejrs i en Top, snart nede om Ørene efter Modens og Hattenes sidste Fordringer, vil De ganske miste det Personlighedspræg, som betinger den ægte Forfinelse.

Undgaa fremfor alt Dusinmærket. Hellere original styg end banal køn.



27.06.1915. Vær altid elskværdig – Tilbyd Siddeplads, især til Damer og fremfor alt til Ældre.


Vær altid elskværdig – naturligvis, men undlad det især ikke af blot og bar Tankeløshed, som det kun alt for ofte sker.

Naar De f. Eks. paa en varm Dag paa Landet er kørende til eller fra Jernbanestationen med ledig Siddeplads i Vognen, og De ser en Gaaende vanke samme Vej som De bærende paa en tung Taske eller besværlige Pakker, stands da Vognen og spørg, om Vedkommende vil køre med. Hvis det er en Bekendt, synes det nogenlunde selvfølgeligt, og dog forsømmes det ofte. Men gør det ogsaa overfor Fremmede, der synes egnede dertil, især Damer og fremfor alt Ældre. Denne Venlighed, der hverken koster Dem Penge eller Besvær, vil indbringe Dem en virkelig Erkendtlighed og vil bibringe den trætte Vandrende et stærkt Indtryk af kultiveret Imødekommenhed, som De i Grunden kommer nemt til.

Man skulde tro, at denne lille Hensynsfuldhed idelig iværksattes, men den er desværre ret sjælden, fordi Folk ikke tænker paa det. Men tænk paa det, kære Frue!

Hvis De faar Afslag paa Deres Tilbud, da spørg, om De i det mindste ikke skal befordre Pakkerne.

Naar De indbyder Nogen til at køre med Dem, bliver De straks til Værtinde i Deres Køretøj, og De byder Deres Gæster den bedste Plads forlæns.

Naar De indleder en Samtale med en Fremmed, og Ingen er til Stede til at forestille, siger De straks Deres Navn. Det samme gøres derpaa af den, De taler med.



20.06.1915 Læg Baand paa Meddelelseslysten efter en Rejse.


Naar De kommer henrykt hjem fra en Rejse og brænder af Begærlighed efter at fortælle om den, læg da Baand paa Deres Meddelelseslyst og ti stille. De bør nøjes med at lade en og anden Bemærkning falde om den, hvor det ved Lejlighed senere passer i Sammenhængen. Det keder Folk ubeskriveligt at høre om Andres Rejser. Naar de selv har maattet blive hjemme og gerne vilde af Sted, virker Rejse-Begejstring ligefrem irriterende.
*
Søg ikke at glimre i Selskabslivet ved gennem Citater af Samtaler, Bøger o. l. at vise Deres Kundskaber i fremmede Sprog. Naturligvis kan De Sprog – det falder af sig selv.

Men hvis Lejlighed gives til at tale et af Hovedsprogene, gaa da blot dristigt løs paa Situationen, selv om De føler Dem lidt svagt funderet. Det gør jo nemlig ikke saa meget, hvis det, De siger, er lidt grammatikalsk forkert, hvorimod det gør et højst kuntiveret Indtryk paa Tilrejsende, at man venligt og modigt taler med dem, saa godt man kan.

Naar De ikke forstaar, hvad der bliver sagt, smil da blot forstaaende og sig: Certainement eller Certainly; Det gaar baade til det ene og det andet og forfejler aldrig sin Virkning.



30.05.1915 Læg et lille Smil i Deres Hilsen


En Dames Hilsen har mere at sige, end man tror – et mut Nik til en Beundrer, der ikke har udtalt sig, har ødelagt mere end én Chance. Læg derfor, for alle Tilfældes Skyld, et lille Smil i Deres Hilsen, kære Frøken, lige flygtigt nok til ikke at sige mere, end De selv vil, men saa charmerende, at det dog giver Plads for Muligheder. Skal vi sige – et Solglimt.

Som bekendt hilsen er Herre her til Lands først paa en Dame. I England er det omvendt, idet man der, som Udtryk for et maaske endnu mere udviklet Galanteri, er af den Mening, at det er Damen, der maa hilse først og derved angive, om Herren overhovedet er værdig til at modtage hendes Hilsen.

Den yngre Dame hilsen selvfølgelig først paa den Ældre. Den Skik, at unge Piger i Selskabslivet nejer for gifte Damer, især de ældre, er i fornemme Krese igen kommet i Brug. Det var ønskeligt, om denne gammeldags men atter nymodens Skik maatte trænge ud i de bredere Lag, da den giver Vidnesbyrd om en fin og pietetsfuld Velopdragenhed.

Hvis en Herre i et Selskab tiltaler Dem og spørger, om De erindrer ham, da siger De: Ja, bevares, selv om De ikke aner, hvor De skal føre ham hen. Man redder sig som oftest, men det gør aldrig et gunstigt Indtryk paa Folk, at man ikke genkender dem.



23.05.1915 Ansigt og Rynker – Hellere for enkelt end for elegant.


Ingen Ting bidrager mere til at bevare Hudens Friskhed end en flittig Indgnidning med Fedtstof. For at forstaa dette, behøver man blot at lægge Mærke til gamle Bondekoners skrumpede Ansigter, der aldrig har været i Berøring med en Toiletcréme og derfor nærmest ligner et runkent Flaskeæble i Februar.

Foraarstiden er den værste til at udtørre Huden, og man bør derfor mindst to gange i Døgnet, helst Morgen og Aften efter Vaskningen, indgnide Ansigtet grundigt med en god Toiletcréme, helst helt ned under Hagen for at modarbejde den uklædelige Dobbelthage. Der findes mange gode Sammensætninger, men i Grunden er almindelig Coldcréme et af de allerbedste Midler, om man vil i Forbindelse med lidt Rispudder.

Ved Hjemkomsten efter langvarigt Ophold i Blæst og Sol bør man straks vaske Ansigtet – Amerikanerinderne paastaar i saa hed Vand som muligt – og derefter indgnide det med Fedtstof, hvortil tyk Fløde er noget af det mest velgørende.

Rynker modvirkes ved under Gnidningen at strække Huden i en Retning modsat Rynken. De dybe Furer fra Næsebor til Mundvig maa gnides udad og opad med Haandfladen og Rynkerne omkring Øjnene udgnides ligeledes i stadig modgaaende Retning.

Dog – alle Anstrengelser vil i saa Henseende i Længden være forgæves. Det fornuftigste er med Sindsligevægt og godt Humør at tage de Rynker, Tiden og et velført Liv giver En.
*
Man véd ikke altid om en Indbydelse gælder et større eller et lille Selskab. Man bør derfor bestandig have en Kjole, der i al Tarvelighed er syet saaledes, at den – blot ikke helt højhalset eller med Ærmer til Haandleddet – kan gaa til begge Dele. En god Kniplingskrave og et Par lange Handsker gør Udslaget.

Vær hellere for enkelt end for elegant klædt til Anledningen. Malplaceret Pragt virker tarveligst af Alt.

Spar saa lidt som muligt paa Handsker, Sko og Silkebælter. Naar disse Ting er nye, gør det hele Ens Ydre soigneret.

En smuk Frisure gør ogsaa Underværker. Pas især paa nedhængende Haar i Nakken. De har en
mærkelig Evne til at ødelægge Alt.



02.05.1915 Gaa eller sidde til højre eller venstre.


Alle véd vist, at man paa et Fortov eller en Gangsti altid gaar til højre for den, man møder.
Men Alle synes ikke at vide, at den Yngre altid bør passe at gaa paa venstre Side af den Ældre eller Fornemmere, naar man følges. Ligeledes gaar en Herre til venstre for en Dame.
Det samme gælder i en Vogn eller Bil. Den, der bør vises mest Hensyn, sidder til højre i Vognen. En Dame, der kører sammen med en Herre, har denne ved sin venstre Side.
Ejeren af Vognen eller den, der har lejet den og har Gæster med, sætter sig fortrinsvis paa venstre Side af den Indbudte.

Men er Vognenes Indehaver ældre, særlig en ældre Dame, vil der ufejlbarlig udvikle sig en lille Høflighedsstrid med afvekslende Udfald.

Det samme gælder jo, naar Talen er om at gaa først ud af en Dør. Hovedregelen er: Den Ældre først – Herren efter Damen.

Ved et Middagsselskab gaar Værten først ind med sin Dame, Værtinden sidst med sin Herre.



04.04.1915 Anvendelse af Visitkort.


Etiketten for Visitkorts Anvendelse er en indviklet Videnskab, som vist kun Diplomater trænger til Bunds i. Men nogle Hovedregler er der jo.

Herrer afgiver i en Familie to Kort, det ene til Husets Herre, det andet til Fruen. Damer lægger derimod kun ét Kort til Fruen. En gift Dame kan aflevere sin Mands Kort ved Døren sammen med sit eget, selv om han ikke er med – hvad han jo nødig er. Fælles Visitkort bruges en Del, saasom Hr. og Fru N. N., Etatsraa H. med Frue o. s. v. Naar en Dame aflægger Visit med sin nylig voksne Datter, kan der paa Kortet staa: Fru Y. med Datter.

Ved Lykønskning sættes for neden paa Kortet p. f. (pour félielter), ved Bortrejse: p. p. c. (pour prendre congé), ved Taksigelse: p. r. (pour remercier). Han man mange Forbindelser ned Udlændinge, eller rejser man en Del, lader man trykke franske eller engelske Kort. Ligeledes hvis man har fine Fornemmelser. Er man up to date, lader man sætte Mandens Fornavn og ikke sit eget. F. Eks. Madame Viggo Jensen eller Mrs. Viggo Jensen og ikke Madame Marie Jensen. Det er umuligt. Har Fruen en Modtagelsesdag, trykkes denne paa Kortet saa vel som Adressen. Naar man personligt afleverer Visitkort, bør hele den højre Side af Kortet ombøjes, og sender man en Tjener op fra Vognen, bøjes det højre Hjørne om, hvis Ingen er hjemme. Sædvanligvis ombøjes dog kun Hjørnet, ogsaa naar man selv afgiver Kortet, da Folk sjældent er inde i disse indviklede Regler. Kun endnu et: Forsøg at undertrykke en altfor tilfreds Mine ved Budskabet om, at Ingen er hjemme. Det kan blive rapporteret derinde.



28.03.1915. Neglenes behandling.


Smukke og blanke Negle er et Lediggangens Kendetegn, men ikke desto mindre – eller maaske netop derfor – stærkt tilstræbte, og det lader sig jo heller ikke nægte, at ikke en Gang et Toilette fra Paquin kan hjælpe, hvis man har sorte Negle.

Husligt Arbejde er farligst for Hændernes og Neglenes Skønhed, og Damer, der tager stærkt Del deri, bør derfor være særlig omhyggelig med denne Del af Toilettet. Man kan naturligvis lade en Manicure-Massøse behandle Fingerspidserne, men for dem, de fleste af os, der ikke har Tid og Raad til denne Luksus, kan det tilraades efter endt Arbejde og efter en grundig Behandling med en Børste i ca. 5 Minutter at holde Fingerspidserne i lunkent Vand, hvori en hældt en Teskefuld af det saakaldte Rosemilk. Lidt Vaseline sættes derefter paa dem. Overhudskanten forneden løsnes, saa at saa meget som muligt af den hvide Halvmaane bliver synlig. De klippes med en rund Saks og formes efter Ønske med en lille Fil. Lidt Coldcréme og Polerepulver bliver sat paa hver Negl, og Poleringen med Skindet foretages.
Der er dem, der mener, at Neglene daglig bør tilfiles i den ønskede Længde, da Klipning gør den tykke og haarde.

I hvert Fald bør det fraraades at bruge Kniv, Saks eller lignende skarpe Instrumenter til Rensning af Neglene. Begynder man først paa det, er deres Skønhed fortabt.
En Æske til Neglepudsning bør indeholde: En krum Saks. En Fil. Et Stykke præpareret Pimpsten. Et Redskab til Polering. En Neglerenser. Polerepulver. Bor-vaseline.
Disse Æsker eller Etuier og deres Indhold er ofte i Verdensbyerne af Sølv eller Guld besat med Juveler. Det er et Held for os, at mindre kan gøre det.



21.03.1915. Betydningen af Ansigtets Holdning – Behersk Smil og Alvor.


Giv Agt paa, Frue, at indprente Deres opvoksende Datter Betydningen af Ansigtets Holdning. Det bidrager ikke til Indtrykket af en distingveret Optræden at skære Ansigt og misse med Øjnene i skarp Sollys, at aabne Munden højt, naar man skal nyse, endsige synligt at undertrykke en Gaben, hvis man morer sig mindre godt. Det sidste ligger nær, men det gaar ikke.

Lær hende at kunne beherske sit Smil og sin Alvor. Et smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Forklar hende, at hun skal bære sit Hoved højt og ikke stikke det fremad. Dels vil det hjælpe til at give Indtryk af, at hun har en lang Hals, uden at hverken alle Anstrengelser i Retning af Elegance er omsonst, dels bibringer det andre og til sidst En selv ogsaa den Forestilling, at man forstaar at tage alle Tilskikkelser med Overlegenhed og Ro.



14.03.1915. Høje stive Halskraver giver rød Næse.


De sidste Journaler spaar en Tilbagevenden til de høje, stive Halskraver. Tag Dem i Agt. Intet er værre til at give rød Næse. Særlig ved Beskæftigelser, der fordrer et nedadbøjet Hoved, saasom Syning, Skrivning eller Tegning, farer Blodet uvægerlig op i Næsetippen, naar dets frie Omløb hæmmes af dette snævre Foderal.

Damerne indvender, at de høje Herreflipper maa have samme fatale Virkning. Men skal vi ikke lade Herrerne om det, og passe vore egne smaa Næser.

Naar man paa en kold, blæsende Dag træder ind i en varm Stue, vil Blodet ligeledes gerne fare op i Hovedet med særlig Forkærlighed for Næsen.

Rent galt er det, naar man, endnu kold, sætter sig til Bords og spiser varm Suppe. De, der har studeret det, paastaar, at Hvidkaalssuppe er værst. Glohed Chokolade er ogsaa skæbnesvanger.
Det raader i nogen Grad Bod paa denne i vort Klima slemme Ulempe at gnide Kinderne og særlig Ørene godt, inden man gaar fra Kulden ind i den opvarmede Stue. Alt for Skønheden.



07.03.1915. Opnaaelse af en god Nattesøvn – Udskyd Opgør til Morgenkaffen.


Skønhed og frisk Udseende betinges i det lange Løb af en god Nattesøvn. Men det kniber unægteligt for mange at faa dem i det urolige Byliv.

Bring derfor ikke Nerverne i Uro ved at holde Opgør med Deres Mand eller andre Kære lige før Sengetid. Da er Natten totalt spoleret. Vælg hellere Morgenen dertil under eller efter Kaffen.
Endog almindeligt Hjernearbejde, saasom Skriveri eller anspændende Læsning, bør lægges til Side en Timestid, før man gaar i Seng.

Et varmt Bad, idet man gaar til Ro, er et godt Sovemiddel. Ligesom en let Bankning paa Hovedet med egne Fingerspidser i en halv Snes Minutter.

Det kan ogsaa tilraades som et næsten ufejlbarligt Middel at læse nogle Sider paa Sengen af vor store Søren Kierkegaard. En Afhandling om Ægteskabets æstetiske Gyldighed er f. Eks. anbefalelsesværdig. Eller et Kapitel af Friedr. Nierzsches: Zur Genealogie der Moral. Hvis man ikke er Tænker af Profession – og der er man jo sjælden – vil man, inden et Kvarter er gaaet, være sunket sødeligt hen i Søvnens Arme.



28.02.1915. Damehatte og Juveler ved frokost – Hovedkrav til Five-o-clock.


Ved en Sammenkomst til Frokost beholder Damer Hatten paa, selv om Maaltidet tæller mange Retter Mad.

I London modtager endog ofte selve Værtinden sine Gæster til Lunch iført Hat med vajende Buske af Paradisfugle og Strudsfjer, et umiskendeligt Tegn paa, hvor nødig Damer opgiver Hatten, denne flatterende Ramme om Ansigtet, som forfølges saa stærkt af grumme Teaterdirektører.

Tag aldrig Diamantsmykker eller andre Juveler paa ved en Frokost eller overhovedet før Middag. Det er lige saa forkasteligt og hvad Englænderne kalder continental, som naar Herrer iklæder sig Kjole og Hvidt tidlig paa Dagen.

Jo fornemmere og smagfuldere Damer er, jo mere enkel er deres Dragt før Middagen, denne Dagens Milepæl. Ved denne og efter denne kan man rolig udfolde den mere eller mindre beskedne og mere eller mindre udringede Toilettepragt, man raader over.

Five-o-clock-Modtagelser har dog deres eget Krav til Paaklædningen, hvor Vægten selvfølgelig mest lægges paa Hat, Overstykke og Pelsværk. Hovedkraver maa dog siges at være Højhalsethed.



21.02.1915. Slankekure; Spise mindre – Faste – Stå efter maaltid – Morgentur.


Slankhed er Løsnet. Jo mere lig en Streg, jo bedre. Men det kræver Ofre. Naturligvis er det sikreste Middel at spise at Minimum, men det er jo ikke absolut behageligt, naar man har en god Kokkepige.

Den næst-ubehageligste Udvej er vist: de seks Dage af Ugen at spise løs og den syvende helt at faste, fraset lidt Apollinaris. Flere Kammerherrerinder og yngre Etatsraadinder, den endnu ikke har opgivet Ævred, anvender denne Kur med Held.

En mere bekvem Maade at slanke sig paa er det at staa oprejst i tyve Minutter efter Hovedmaaltiderne. Det paastaas, at Hoffolks ubestridelige Smækkerhed trods mange Retter fortrinlig Mad maa tillægges den staaende Kur efter Taflet.

Endnu kan nævnes, at kyndige Fysiologer tilraader at gaa Morgentur og ikke at nyde noget som helst før efter denne. Naar man ser hen til en god Kop Kafé-au-lait og en frisk Brioche maa det siges at være et stort Offer til Skønhedens Gudinde. Men lad os prøve vor Viljestyrke.



14.02.1915. Spørg til andres børn – Front til den der sidder – Svar paa Indbydelse – Tænk før De taler.


Ærede Frue! Tal ikke for meget om Deres egne Børn, men spørg andre Mødre ud om deres. De er da sikker paa at vinde Paaskønnelse.

Begiv Dem aldrig ind paa Deres Plads i et Teater med Ryggen til dem, der sidder paa Bænken.
Intet giver et mere lynsnart Indtryk af en Persons Mangel paa taktfuld Optræden.

Send altid straks Svar paa en Indbydelse. Det er Tegn paa god Tone og letter den Indbydende Ordningen af et Selskab.

Hvis ikke De har set den, De taler med, for nylig, vær da forsigtig med at sige: “Hils Deres Mand eller Kone,” medmindre De har Mod til at tilføje: Hvis De da endnu har den samme.



Smaa Vink 1915, 4.0 out of 5 based on 1 rating