| Fernanda Petersen | Hemming Hansen |
| Rengøringskone | Energisk lille Dame |
| Journalistisk Rigsdagsmand | Juridisk Rigsdagsmand |
| Medicinsk Rigsdagsmand | Teologisk Rigsdagsmand |
| Militær Rigsdagsmand | Jydsk Rigsdagsmand |
| Fynsk Rigsdagsmand | Formaaende Rigsdagsmand |
| Rigsdagsmænd | Dørvogter |
| 1. TABLEAU | Tidlig Formiddag. En Gang udenfor Folketingssalen. I Baggrunden to Trin op til en stor lukket Fløjdør, der fører ind til Salen. I Forgrunden til begge Sider et Par Bænke og Borde med Askekopper, Tændstikker o. I. En værdig udseende Rengøringskone gaar og gør i Stand. En uniformeret Dørvogter kommer ud fra Salen for at gaa gennem Lokalet. |
| Herrerne | |
| DØRVOGTER | Gaar De her og rumsterer endnu Madam Mortensen. Klokken er mange. |
| RENGØRINGSKONE | Jeg synes nu ikke, den er saa mange, Hr. Berthelsen. |
| DØRVOGTER | De ved jo godt, at her skal være Fællesudvalgsmøde, og Herrerne kan være her om et Kvarters Tid. |
| RENGØRINGSKONE | Ja, hvad saal I min Tid har Herrerne aldrig saa meget som set en Gulvskruppe i Lokalerne. |
| ENERGISK DAME | (Kommer hurtigt ind fra højre og ser sig om) |
| DØRVOGTER | Tør jeg spørge, hvem De søger? |
| ENERGISK DAME | Er Rigsdagsmand Gregersen ikke kommen? |
| DØRVOGTER | Ikke det, jeg ved af. |
| ENERGISK DAME | Han er Medlem af et af Udvalgene, kender ham. |
| DØRVOGTER | Saa! |
| ENERGISK DAME | Jeg vil bede ham skaffe mig ind i Salen til Mødet Kl. 1 paa en god Plads. |
| DØRVOGTER | Saa! |
| ENERGISK DAME | Der bliver vist Tilløb. Prostitutionssagen skal jo for. |
| DØRVOGTER | Saa —! Det er jeg mindre inde i. |
| ENERGISK DAME | (peger til venstre) Hvad er der ude? |
| DØRVOGTER | Det er den anden Indgang — fra Gaarden. |
| ENERGISK DAME | Der var Nogen, der hostede. Jeg synes, det var ham. Jeg maa ud og se. (Hun piler hurtigt ud til venstre, idet Fernanda Petersen, et ranglet femtenaars Pigebarn kommer ind fra højre. Hun har Overtøj paa og en stor Pakke under Armen indsvøbt i et Sjal) |
| FERNANDA | Goddag, — ja, her er jeg! |
| DØRVOGTER | Tør jeg spørge — hvem er De — hvad skal De? |
| RENGØRINGSKONE | Men Gud, Hr. Berthelsen, det er jo Fernanda Petersen, mit Plejebarn. |
| DØRVOGTER | Naa, det maa Damerne selv om. (Han gaar geskæftig ud til højre) |
| RENGØRINGSKONE | Hvad skal Du her, Fernanda Petersen? |
| FERNANDA | Jeg vilde gerne spørge Dem, om De tror, jeg kan komme til at tale med Hr. Kjeldsen, ham, min jydske Rigsdagsmand. |
| RENGØRINGSKONE | Her er ingen af Herrerne endnu. |
| FERNANDA | Kan jeg saa ikke vente her paa Gangen. |
| RENGØRINGSKONE | Aa jo! Tag saa Tøjet af og hjælp mig at gnide. |
| FERNANDA | (lidt modvillig) Hvad skal jeg gnide? |
| RENGØRINGSKONE | Bordbenene der og Smaatingene: Der ligger et Skind. |
| FERNANDA | (lægger forsigtigt Pakken paa en Bænk, tager Tøjet af og begynder at gnide) |
| RENGØRINGSKONE | Lad det gaa lidt villigt, hvad! Der gaar hun og ser paa, at en anden En maa slide fra den tidlige Morgen, og aldrig skal hun give En en Haandsrækning af sig selv. |
| FERNANDA | Jeg har jo haft Mit, og man kan jo ogsaa faa nok af at vadske Guller. |
| RENGØRINGSKONE | Rigsdagsguller er noget andet end andre Guller. |
| FERNANDA | Er disse hersens? |
| RENGØRINGSKONE | At gøre rent i Rigsdagen, det er en kgl. Embedsmand med Pension i Alderdommen. |
| FERNANDA | Ja vel, det har jeg hørt fem hundrede Gange |
| RENGØRINGSKONE | Men det er maaske alligevel ikke fint nok for Frøkenen. |
| FERNANDA | Jeg kunde nok lide det, der var finere. |
| RENGØRINGSKONE | Gudved hvor Du ender med de Nykker -— det bliver vel i et Palads. |
| FERNANDA | Uden Guller — helst. |
| RENGØRINGSKONE | Ork Gud, man vidste ikke det Kors man fik, dengang man tog saadan en Tøs i Pleje af den bareste Godhed. |
| FERNANDA | Madam Mortensen, har De ikke et Stykke Fedtebrød. Jeg er saa sulten. |
| RENGØRINGSKONE | Altid skal hun snakke om Sult, den Tøs. |
| FERNANDA | Det er maaske fordi hun ikke rigtig faar nok at spise, den Tøs. |
| RENGØRINGSKONE | Du faar jo din The med en Krydder til i din gode Formiddagsplads. |
| FERNANDA | (betænker sig lidt) Ja men i Dag har jeg ikke faaet den. |
| RENGØRINGSKONE | Hvorfor ? |
| FERNANDA | Fordi — fordi de har jaget mig bort derhenne. |
| RENGØRINGSKONE | Jøsses Kors! Har Du nu rendt og strøget paa Gaderne igen? |
| FERNANDA | Nej. |
| RENGØRINGSKONE | Hvad har Du da gjort? |
| FERNANDA | Ingen Verdens Ting. |
| RENGØRINGSKONE | Ingen Verdens Ting. |
| FERNANDA | Ikke andet end som det, at Hr. Kjeldsen, ham Rigsdagsmanden fra Jylland af, som logerer der, han havde lovet mig, at jeg skulde faa noget, som jeg saa forfærdelig gærne vilde have, hvis jeg vilde give ham et Kys. |
| RENGØRINGSKONE | Ih — Kors — |
| FERNANDA | Jeg vilde nok nødig, men saa syntes jeg jo, at det var en nem Manér. Men saa var det jo, at hende — Frøkenen — Malvina, der elsker at lure, hun stod og saa det gennem Dørsprækken, og saa gik jo Ballonen. |
| RENGØRINGSKONE | Hvad var det da, Du vilde have. (Forhaabningsfuldt) Var det et Par Støvler? |
| FERNANDA | (straalende) Det var denne Cither. (Lukker Pakken op) Vil De se, det er en rigtig Indianercither. |
| RENGØRINGSKONE | (harmfuld) Saadant noget unyttigt Kram! Hvad skal det dog blive til med saadan en Fjante — ork, den Byrde hun dog er! Men tag Du Dig i Agt! Hos mig skal Du ikke tro, Du er assureret. |
| FERNANDA | Aa, Madam Mortensen, jeg vilde blot saa forfærdelig gerne have den Cithar at spille paa, og hvordan skulde jeg ellers faa den. (Slaar en Tone an) Hør! |
| RENGØRINGSKONE | (vil tage den) Hvis Du oven i Købet vover paa at staa her og klimpre, saa kan Du tro, at jeg skal tage og forvare dit Hakkebrædt. |
| FERNANDA | Det er min! De tager den ikke — hører De! |
| RENGØRINGSKONE | Vent Du bare, til Du kommer hjem! Nu behager Du at gnide de Askebægre blanke, mens jeg gaar ud og skyller Karaflerne. Saa følges vi ad, og saa faar vi os en lille Samtalepromenade sammen, vi to. Ja, vent Du! (Hun tager Spanden og forsvinder ud til højre). |
| FERNANDA | Uf, den Stivstikkermadam! Gid jeg kunde stikke af. |
| DØRVOGTER passerer atter, idet den energiske lille Dame kommer farende ind fra venstre. | |
| ENERGISK DAME | Det var slet ikke Hr. Gregersen. Kommer han ikke herind før Udvalgsmødet? |
| DØRVOGTER | Det kan gerne være. |
| ENERGISK DAME | Det maa De da vide, De ser ham jo hver Dag. (Peger ud tilhøjre) Er det ikke ham, der gik der? |
| Piler ud tilhøjre. Straks ener kommer Hemming Hansen, en ganske ung arbejdsklædt Mand, ind fra venstre. | |
| HEMMING | Tør jeg spørge, naar begynder Mødet? |
| DØRVOGTER | Først Kl. 1. |
| HEMMING | Naa, saa maa jeg komme igen. Man kan vel nok komme ind i Salen? |
| DØRVOGTER | (ser paa hans Dragt) Der er Plads for alle paa Tribunen. |
| HEMMING | Men deroppe er jeg saa langt fra dem, der taler, og jeg vilde gerne forsøge at tegne et Par af dem. |
| DØRVOGTER | Naar De vil ind i Salen, maa De have Kort fra en af Herrerne. Det er ikke for Alle og Enhver. (Han gaar ud til venstre). |
| HEMMING | (til Fernanda Petersen) Goddag! |
| FERNANDA | Goddag! |
| HEMMING | Tør jeg spørge, forsamler Rigsdagsmændene sig her, naar de kommer? |
| FERNANDA | Det kan nok være. Jeg skulde gerne selv tale med en af dem. |
| HEMMING | Kender De ham ? |
| FERNANDA | Ja, jeg gør. |
| HEMMING | Kommer han da nu? |
| FERNANDA | Ja, for han skal til et mindre Møde først. Jeg ved ikke, hvad det er for noget. |
| HEMMING | Tror De, det gaar an at bede ham give mig et Visitkort? |
| FERNANDA | Man kan da altid probere. Sæt Dem ned, hvis De tør for Griponemus’en der henne. |
| HEMMING | (efter et Ophold) Se hvor pænt De kan polere. |
| FERNANDA | Ja, saadan noget det lærer man jo af sig selv. |
| HEMMING | De har maaske en flink Moder. |
| FERNANDA | Jeg har ingen Moder. Hun døde væk, sagde de. |
| HEMMING | Men Fader da? |
| FERNANDA | Det har jeg nu aldrig haft — det jeg ved af. |
| HEMMING | Hos hvem har De da været? |
| FERNANDA | Det kan jeg ikke fortælle altsammen. Jeg har været i Pleje hos saa mange fra Fattigvæsenet af. Jeg er født paa Stiftelsen. |
| HEMMING | Saa! — Det er jeg saamænd ogsaa. |
| FERNANDA | (fornøjet) Næ er De ogsaa fra Stiftelsen af. Saa vi jo næstendels i Familie. |
| HEMMING | Har i hvert Fald haft samme Start. Hvem af os to naar mon længst! |
| FERNANDA | Hvad hedder De? |
| HEMMING | Carl Hemming Hansen. |
| FERNANDA | Og jeg hedder Fernanda Nielsine Petersen. Hvad er De? |
| HEMMING | Litograf. |
| FERNANDA | Saa — |
| HEMMING | Men det er kuns for at tjene Føden en Tid lang. Jeg vil være Maler. Kunstner, mener jeg. |
| FERNANDA | Konstner — aa, kan det betale sig? |
| HEMMING | Sommetider. Naar man er en af de heldige. |
| FERNANDA | Er det nu ikke meget svært at naa hen til? |
| HEMMING | Jo, man faar jo finde sig i at have det lidt skralt. |
| FERNANDA | (sukker) Ork Gud ja! |
| HEMMING | Har De alletider haft det daarligt? |
| FERNANDA | Ja, de fleste Steder. Det vil sige, hos Madam Balle, var der jo den Fordel, at hun drak, og naar hun var fuld, saa sov hun jo mestendels. |
| HEMMING | Ak jal Saadanne nogle som vi har det drøjt som Børn. Men det driver jo over engang. Man maa hænge i. |
| FERNANDA | Men det er da drøjt at hænge i, hvad! |
| HEMMING | Kan De ikke lide at bestille noget? |
| FERNANDA | Naa — jeg kunde bedre lide at være fri. Jeg synes, det maatte være noget af det dejligste saadan som de fine Damer ingenting at skulle bestille og ligge paa en Sjesselonk. |
| HEMMING | Der kan man da ikke ligge alletider. |
| FERNANDA | Næ men man kunde jo da ogsaa spasere og klæde sig om og saadant noget andet kønt. Jeg vilde nu allerhelst lære Musik. (Vender sig hurtigt) Nu skal De bare se, hvad jeg har faaet i Dag i Foræringspresent. (Viser ham Citharen) |
| HEMMING | Hvad er det for et Slags Hakkebrædt? |
| FERNANDA | Naa, kender De ikke en Cithar? |
| HEMMING | Nej. |
| FERNANDA | Jeg kan slaa Melodien til: »Den stolte Skude trues« |
| HEMMING | Maa jeg høre den? |
| FERNANDA | Gud! Sæt Madam Mortensen hørte det. Hun flaaede mig. |
| HEMMING | Hvorfor! Her er jo ikke Møde. |
| FERNANDA | Hun siger, at Rigsdagen det er noget ganske storartet. |
| HEMMING | Saa er det da netop grinagtigt. |
| FERNANDA | (ler) Ja, naar man ikke maa. |
| HEMMING | Synger De pænt? |
| FERNANDA | Ja, det gør jeg. Det er mit bedste. |
| HEMMING | Lyder den som en Harmonika? |
| FERNANDA | Ork, meget bedre. Jeg kan eg kan. (Hun ser sig forsigtigt om og synger sagte men skingert mens hun slaar paa Citharen) Hun ejed kun i Verden Sin Uskyld og sin Tro — Til Maleren, som sukked, hun gav dem begge to. De gik til Dans i »Kæden« han kyssed hendes Mund og svor: »Jeg trofast elsker Dig til min sidste Stund«. «Han svor ved alle Guder« hun lytted og hun lo. Saa tog han Tro og Uskyld og løb med begge to. Hun sukked og hun klaged: Forbi, alt er forbi Saa gik hun ned til Havet og sprang bardus deri.De graved hendes Tue om Nat ved Maaneskin, de planted hvide Liljer med taarevædet Kind.Da græd den onde Maler han knælede og bad : Ak, du min Gud og Skaber min Brøde mig forlad.Samvittighedens Kvaler for bitre blev tilslut han stak sin Kniv i Hjertet, og saa var han kaput.Moralen, unge Piger, er fyndig, kort og klar: Lad Ingen jer bedaare, men hold paa det, I har. |
| HEMMING | De faar vist en god Klang i Stemmen. Kan De ikke se at faa den uddannet? |
| FERNANDA | Hvem skulde koste det? (Kæler for Citharen) Er den ikke dejlig? |
| HEMMING | Henrivende. Næsten ligesaa køn som et daarligt Klaver. |
| FERNANDA | Ja — jeg vilde jo ogsaa heller lære rigtig Klaver. Men jeg har jo ikke en rød Øre. |
| HEMMING | Det har jeg heller ikke. Men jeg siger! Jeg vil. Det skal De ogsaa. |
| FERNANDA | Men naar man nu ikke kan. |
| HEMMING | Kan De ingenting andet saa længe? |
| FERNANDA | Jeg kan hækle en Blonde paa den Bredde. |
| HEMMING | Det er altid noget. Og De kan flette Deres røde Haarpisk. Det er endnu bedre. (Trækker lidt i den) God Farve — Aftensol! |
| FERNANDA | Uf nej, det er da ækelt! Allesammen skælder de mig ud, fordi jeg har rødt Haar. |
| HEMMING | Drengene? |
| FERNANDA | Nej, Pigerne. |
| HEMMING | (ler lidt) Det kan jeg bedre forstaa. |
| FERNANDA | Jeg vilde ønske, jeg var køn, det maatte være yndigt. |
| HEMMING | (ser paa hende) Det bliver De vist ikke, men Herretække — det faar De! Det er vigtigere. Bløde Øjne — farlige øjne — for Dem selv og Andre. Naa – |
| FERNANDA | (ler forlegen) Det ved man jo ikke — saadan — |
| HEMMING | (tager et Lommespejl frem) Har De maaske ikke selv set dem – kig saa paa dem — saadan lidt paa Skraa. |
| FERNANDA | De er en forfærdelig sjov En. |
| HEMMING | Aa ja saagu! |
| FERNANDA | Det var da et fint lille Spejl. Det er slebet. |
| HEMMING | De maa have det, hvis De synes om. |
| FERNANDA | (fornøjet) Ja, det gør jeg da rigtignok. Mange Tak. |
| HEMMING | Men De skal se Dem flittigt i det. |
| FERNANDA | Sikken et Raad! |
| HEMMING | Ikke for Fornøjelsens Skyld. Jeg mener til Nytte. |
| FERNANDA | Til hvad Nytte? |
| HEMMING | Jo, jeg er nu af dem, der tror, man ser ud, saadan er man. |
| FERNANDA | Hvordan det? |
| HEMMING | (holder Spejlet foran hende) Se nu — jo se! Nu har De et pænt Udtryk — saadan — med noget klart i Blikket. Saa længe De kan beholde det, og det kan man, hvad enten man er ung eller gammel, saa er De — ja, hvad man kalder paa rette Vej. |
| FERNANDA | Hvad for en Vej? |
| HEMMING | Naada — den, hvor man er honnet og bestiller noget. Ja, jeg præker nu, for jeg er ældre end De. |
| FERNANDA | Altid det med at bestille noget! |
| HEMMING | Men hvis Øjnene — de bliver graadige eller frække og Haarsætningen simpel, saa er det, De er paa Vejen henimod »Sjesselonken«. Tag Dem saa i Agt. |
| FERNANDA | Tror De, man kan se det selv? |
| HEMMING | Ja, i Øjeblikke — saadan — med et Ryk. Hvis der da er noget ved En. |
| FERNANDA | Mange Tak. Jeg’ skal nok passe paa det fine Spejl. |
| HEMMING | Og se Dem i det? |
| FERNANDA | Ja det lover jeg bestemt. |
| HEMMING | Og ikke glemme, hvad jeg har sagt? |
| FERNANDA | Næ — jeg skal nok huske det. (Inderligt) Tak, De er forfærdelig rar. |
| HEMMING | Aa, jeg beder. |
| Der har efterhaanden i Baggrunden samlet sig en Gruppe Rigsdagsmænd, som, efter at have vekslet Hilsener, kommer nærmere og deler sig, den juridiske, medicinske, teologiske og journalistiske i een Gruppe og den militære, jydske og fynske i en anden. Hemming Hansen qerner sig lidt og forholder sig afventende. Fernande Petersen pakker omhyggeligt Citharen ind og tager Tøjet paa. Den energiske lille Dame kommer ind fra højre og søger at faa en af Herrerne i Tale. |
|
| JURIDISKE R. | (i den første Gruppe) Jo, jeg er rent sløj, det er drøje Tider! Ti Middage i fjorten Dage, min Kære. |
| MEDICINSKE R. | Det bliver til Karlsbad. |
| JOURNALISTISKE R. | Hvordan var den udenrigsministerielle i Gaar? |
| JURIDISKE R. | Aa, som alle de andre. Men der var en Ret af Oksetunger og Hanekamme med Trøfler, som virkelig — |
| ENERGISK DAME | Undskyld mine Herrer, ved De, om Rigsdagsmand Gregersen er kommen? Han har lovet at give mig et Kort til Mødet Kl. 1. |
| MEDICINSKE R. | Jeg ser ham ikke. |
| ENERGISK DAME | Jeg maa virkelig have det ordnet. Jeg har en Time om et Kvarter. |
| JURIDISKE R. | Det kan Fruen — (ser paa hende) Frøkenen vist faa at vide der henne — (peger paa DØRVOGTER). |
| (Den energiske lille Dame farer atter hen til DØRVOGTER, der har stillet sig ved Midterdøren). | |
| JURIDISKE R. | (gaar videre) En Ret af Oksetunger og Hanekamme som var — |
| MEDICINSKE R. | (ser efter Damen) Det var en af de mærkelige Fremtoninger, der altid dukker op, naar Prostitutionssagen skal for. |
| JURIDISKE R. | Formodentlig en Sædelighedsdame! Det er altid en Sag, der trækker, om jeg saa maa sige. |
| MEDICINSKE R. | Ja, i det andet Fag gik hun sgu fallit. |
| JURIDISKE R. | Herude er den nu simpelthen Politik, som alt andet, et rent administrativt Spørgsmaal, ligesom Artillerikasernen — eller den nye Lov for Fiskeriet. |
| MEDICINSKE R. | For at nævne beslægtede Æmner. |
| JOURNALISTISKE R. | De forstaar, naar jeg her er Ordfører, saa er det, fordi Spørgsmaalet forekommer mig at være en af Samfundets Kræftskader. |
| JURIDISKE R. | Ser De, min kære I. P. Bruun, De er en ny Mand, og de politiske Baciller er ikke gaaet Dem i Blodet. -— Men det var det vi kom fra — til den Ret var der i Trøffelsaucen smaa Stykker Gulerod — var det ikke mærkeligt? |
| MEDICINSKE R. | Jo — |
| JOURNALISTISKE R. | Jeg siger — en Kræftskade I De rædsomste Ting gaar i Svang — |
| TEOLOGISKE R. | Ja sandelig — |
| JURIDISKE R. | Saa afslør dem — til Glæde for den energiske lille Dame der henne. De har jo et vist digterisk Sving, og Prostitutionssagen er jo et fortræffeligt Æmne til — |
| MEDICINSKE R. | Til en Jomfrutale! |
| TEOLOGISKE R. | Fy, Doktor, der har vi Grinet! |
| MEDICINSKE R. | De smigrer, Pastor! |
| JURIDISKE R. | Desuden — De er Bladmand, og Æmnet er jo en Guldgrube. Overskrifterne hvad: »Fra vore Pesthuler« — har De en Cigaret? Sig forresten hvad De vil — Venus Astarte vil altid kræve sine Ofre. |
| TEOLOGISKE R. | Og Samfundet yder dem — bevidst. |
| MEDICINSKE R. | Que faire! Vi er ikke i Himlen endnu, Pastor! |
| JURIDISKE R. | Og kommer vi der, maa vi vist savne Doktoren. |
| MEDICINSKE R. | Hvad saa, naar De blot har Pastoren og alle ugifte Frøkener og de andre Sagkyndige. |
| TEOLOGISKE R. | Er det Hjertet eller Beregningen, der her skal dømme? |
| JURIDISKE R. | Spørg Jensen Fuglede, den meget formaaende og alt bestemmende. Der er han. |
| MEDICINSKE R. | Oraklet — naa! |
| Den formanende Rigsdagsmand, der har et lidt seminaristisk Anstrøg er kommen ind fra højre, stiller sig med forbeholden Mine mellem de to Grupper, bladende i et Lovforslag, alt imens han veksler Nik med de Tilstedeværende og af og til’ ser paa sit Uhr. | |
| TEOLOGISKE R. | Jensen Fuglede — ja! Det er En, hvis Tanker kredser om Kombinationerne. |
| MEDICINSKE R. | Pyt? De kredser Nat og Dag om eet eneste Ord Portefølje. |
| JURIDISKE R. | Akkurat? Med det Maal for Øje leder han Strømningerne og laver rørt Vande at fiske i. |
| JOURNALISTISKE R. | (ler) Der, staar han og passer paa usynlige Snører. |
| JURIDISKE R. | Tro mig, han er spændt! Efter sikkert Forlydende trækker en af Ministrene sig tilbage for at overtage en anden overordnet Plads. |
| JOURNALISTISKE R. | Hvem af dem — hvilken Post? |
| JURIDISKE R. | Vent — det bliver afgjort i Statsraadet i Dag. |
| MEDICINSKE R. | I Dag? |
| JURIDISKE R. | Og hvis han der kommer til Magten, saa er der maaske en Chance for, at Deres Forslag passer ind i hans Program. Men hvis den Anden bliver, hvordan tror De saa, det gaar med Deres Damer? |
| MEDICINSKE R. | (ler) Jo Godmorgen! Eller Godnat! |
| JOURNALISTISKE R. | Jeg har talt med ham. Han lod interesseret. |
| JURIDISKE R. | (vender sig halvt) Goddag, Jensen Fuglede: |
| FORMAAENDE R. | (svarer med et overlegent Nik) |
| JYDSKE R. | (i den anden Gruppe) Det er lige meget, Hr. Oberst, tre Millioner til en Kaserne, det er et groft Forlangende. Det er det, Hr. Oberst! |
| MILITÆRE R. | De sanitære Forhold i vore Kaserner er mildest talt skandaløse. |
| JYDSKE R. | Goddag, Jensen Fuglede |
| FORMAAENDE R. | (svarer med det samme Nik) |
| MILITÆRE R. | (halvsagte) Jeg har talt med ham, han lod ikke uvillig. |
| De taler endnu sagtere. Den jydske Rigsdagsmand peger den formaaende og man skelner Ordene: Minister — træder tilbage — — anden stor Post — | |
| FYNSKE R. | Død og Pine — i Rigsraadet i Dag — (Til den militære) Men først maa man jo dog vide, hvordan Partiet stiller sig til Fiskeriloven. |
| TEOLOGISKE R. | (i den første Gruppe) Vil De da forsvare, at Kvinder behandles og faldbydes som en Vare? |
| MEDICINSKE R. | Varen er maaske bedærvet, Kære! Maa altsaa garanteres. |
| JURIDISKE R. | Og stemples som farefri. |
| TEOLOGISKE R. | Af Omsorg for Lasten — ja! |
| JOURNALISTISKE R. | Og de eksploiterende Individer. |
| JURIDISKE R. | Naa — ja, alting er Forretning og denne, der har yderst solide Effekter, udnyttes selvfølgelig af de Vindskibeligste. |
| TEOLOGISKE R. | Ja, Ungdommen er let nok at lokke. |
| FYNSKE R. | (i den anden Gruppe) Torsk — dem er der Masser af i vore Farvande, det gælder at gøre Sagen rentabel. |
| MILITÆRE R. | Jeg skal tale om det med mine Partifæller. |
| FYNSKE R. | (ivrig) Undermaalsfiskenel Det er dem der er Skyld i hele Suppedasen. De usleste Smaaflyndere bliver nappede. |
| JOURNALISTISKE R. | (i den første Gruppe) Saadan er det! Skamløse Værtinder og Soutenører og Leverandører, alle slaar de sig sammen om at udnytte Ofrene. |
| TEOLOGISKE R. | Mens Mændene gaar fri. |
| MILITÆRE R. | (i den anden Gruppe) Men Soldaterne, mine Herrer, Landets unge Sønner, bør jo dog under deres Værnepligt her i Hovedstaden under Statens Varetægt kunne leve under Forhold, der er ikke blot nogenlunde behagelige, men ogsaa sanitært betryggende. |
| JOURNALISTISKE R. | Men jeg sætter nu, at Ofrene vaktes til vidsthed og oprørtes — |
| MEDICINSKE R. | Mener De, vi kan vente en Strike? |
| JOURNALISTISKE R. | Eller maaske en Lock-out? |
| JURIDISKE R. | Kære — Samfundet vilde simpelthen protetestere. |
| JOURNALISTISKE R. | Der er desværre ingen Fare — foreløbig. (Viser dem et Papir) Jeg har taget en Rundskrivelse med fra Værten i et Hus i Hamborg med Forslag til ærede Kolleger om at oprette et Fagorgan. (Latter: Meget godt) Og paa Grund af Foretagendets internationale Karakter mener han, at Bladet kan blive et kosmopolitisk Organ af første Rang. |
| MEDICINSKE R. | Med Annoncer! |
| JURIDISKE R. | Og Illustrationsstof! (Latter) |
| De smelter sammen til een Gruppe omkring den formaaende og studerer Skrivelsen under synlig Munterhed under hvilken den energiske lille Dame søger at trænge ind i Kredsen. Hun faar fat i den jydske Rigsdagsmand. | |
| ENERGISK DAME | Med Forlov — jeg har forgæves ventet paa Rigsdagsmand Gregersen. Vil De ikke nok være saa god at give mig Deres Visitkort, for at jeg kan komme ind i Salen til Mødet. |
| JYDSKE R. | Visitkort! Den Slags Københavnerkram kender jeg ikke noget til. |
| ENERGISK DAME | (nervøs) Saa blot Deres Navn paa en Lap Papir. (Giver ham sin Lommebog) Værsaagod — jeg skal hen til en Time – der er ogsaa en Blyant — værsaagod! |
| JYDSKE R. | (skriver) Jal Peter Kjeldsens Navn, det gælder, hvor det kommer hen. |
| ENERGISK DAME | Tak, det er godt – tak! |
| HEMMING | (nærmer sig høflig) Jeg haaber ikke, De har noget imod, at jeg følges ind med min Tante? |
| ENERGISK DAME | (ser op og ned ad han) Hvad behager – hvad mener De? |
| HEMMING | (smiler til den jydske) Jeg er ikke altid saa heldig at behage Tante, men hvis De alligevel – |
| JYDSKE R. | (smiler igen) Saa er det maaske bedst, at De faar Deres ? |
| HEMMING | Ja mange Tak — |
| ENERGISK DAME | Det kommen ikke mig ved. Jeg maa afsted — (Hun piler ud til højre). |
| JYDSKE R. | (skriver og lægger Bogen fra sig paa en Bænk) Værsaagod, unge Mand! Ja ja, hør nu efter, hvad vi erfarne Tillidsmænd siger om disse beklagelige Ting. |
| HEMMING | Hvilke, tør jeg spørge? |
| JYDSKE R. | Disse stakkels Kvinder, der gaar tilbunds i Hovedstadens Bærme. |
| HEMMING | Ja Tak, i Henseende til Kvinder tror jeg at de egne Erfaringer er de paalideligste — og de nyttigste. Jeg takker Dem meget. (Til Fernanda Petersen) Farvel lille Frøken og Tak for den behagelige Ventetid. Maaske vi ses igen. |
| FERNANDA | (inderligt) Ak ja! Gid vi gjorde. Farvel og Tak. |
| HEMMING | (Han trykker hendes Haand og gaar) |
| FERNANDA | (Hun ser med et langt Blik efter ham og vender sig derpaa mod den jydske Rigsdagsmand) Hr. Kjeldsen, jeg vilde saa gærne snakke lidt med Dem. Maaske kunde vi gaa udenfor paa Trappen. |
| JYDSKE R. | (gaar lidt til Side) Hvad er det, lille Fernanda Petersen? |
| FERNANDA | For det første vilde jeg sige Tak for Citharen som De har foræret mig. |
| JYDSKE R. | (forbeholden) Hvad for noget — hvad for en? |
| FERNANDA | Jeg har den her. Jeg har lige hentet den hos dem, der vilde sælge den og sagt, at jeg fik Pengene af Dem. |
| JYDSKE R. | Jeg kender ikke noget til nogen Guitar. Den maa de levere tilbages. |
| FERNANDA | (halvt grædende) De sagde jo, at De vilde forære mig en Cithar, hvis jeg vilde kysse Dem. Og det gjorde jeg. |
| JYDSKE R. | (ser sig om) Tys! Vil De have Betaling for et Kys? |
| FERNANDA | Ja det ved Gud jeg vil, naar det er af Dem. |
| JYDSKE R. | Fy, lille Fernanda Petersen! |
| FERNANDA | (trekvartgrædende) De lovede mig den, jo, De og jeg var saa glad for den. |
| JYDSKE R. | De kan ikke staa her — De maa gaa. |
| FERNANDA | Det vil jeg ogsaa, jeg vilde blot først bede Dem, om De ikke kunde hjælpe mig at komme an et Sted. |
| JYDSKE R. | Det kan vi snakke om hjemme i Lejligheden. |
| FERNANDA | Nej, for jeg er bleven jaget væk fra Pladsen, netop fordi at Frøkenen, hun havde — (efter en lille Kamp) fordi jeg børster saa daarligt Støvler. |
| JYDSKE R. | Saa maa De prøve en anden Blanksværte. |
| FERNANDA | Jo, De maa endelig hjælpe mig, Hr. Kjeldsen. |
| JYDSKE R. | (kølig) Jeg er jo ikke her fra Hovedstaden. (Faar en Idé) Hør lidt, I. P. Bruunl |
| JOURNALISTISKE R. | (nærmer sig) Hvordan — |
| JYDSKE R. | Kom her med Deres sociale Syn. Se her er et Pigebarn, der har fortalt mig, at hun har boet i en af de værste Gader med Fruentimmer og al den Slags Kram. Det er noget for Dem — og til Bladet til Talen — hvad – og til Bladet – |
| JOURNALISTISKE R. | (Interesseret) Saa -— |
| Fernanda Petersen ser bønligt paa dem og slaar Øjnene ned igen. De to Herrer veksler et anerkendende Blik. | |
| JOURNALISTISKE R. | (drager hende lidt til Side) Hvor gammel er De, mit Barn? |
| FERNANDA | (tungerap) Snart seksten og jeg hedder Fernanda Nielsine Petersen og jeg kender ikke mine Forældre og jeg er sat i Pleje fra Fattigvæsenet af og jeg har været syv Steder og nu er jeg hos Madam Mortensen. |
| JYDSKE R. | Den Ramse er De nok vant til at aflevere. |
| FERNANDA | Ja, for det er jo ens paa Kontorer og allevegne hvor man kommer. |
| JOURNALISTISKE R. | Sig mig, oprører det Dem da ikke, hvad De daglig har for øje forfærder det Dem ikke? |
| FERNANDA | Hvordan – naa — jo! Men man er jo vænnet til den Slags og mange af Pigerne er ogsaa saa rare. |
| JOURNALISTISKE R. | Tænk nu, Peter Kjeldsen, fra Fødselen af vænnes Ungdommen til at se paa disse fordærvede Forhold som noget selvfølgeligt og nødvendigt. |
| JYDSKE R. | Ja, klem De bare paa, I. P. Bruun. (Han lusker forsigtigt ud til højre). |
| JOURNALISTISKE R. | Hvad har De taget Dem til i Deres Fritid? |
| FERNANDA | Naa, rendt paa Gaden — mest! Og saa har jeg ogsaa saadan — tænkt — og skrevet smaa Vers. |
| JOURNALISTISKE R. | Vers — om hvad? |
| FERNANDA | Aa, om Blomster — og om Himlen – og min forladte Barndom. |
| JOURNALISTISKE R. | Er det nu ikke mærkeligt! (Ser sig om efter den Jydske) Naa — ! (Fortsætter oratorisk indøvende) Der har et Barn levet i de lastefuldeste Forhold og saa drømmer hun om en ren og skøn Barndom. Er det ikke et Vidnesbyrd, der skriger mod Himlen? (Skifter Tone) Sig mig, har De nogle af de smaa Vers? |
| FERNANDA | (trækker et smudsigt Papir frem) Jeg har et i Lommen, som jeg skrev i Gaar. |
| JOURNALISTISKE R. | (læser) »Uægte Barn — ja kald« — nej, De maa selv læse. |
| FERNANDA | (reciterer) Uægte Barn, Ja kald mig kuns uægte, Men Ægthed bor dog dybt i Hjertets Gem, At Letsind bor der, kan jeg aldrig negte, Men er Du bedre, Du, som har dit Hjem! Jeg spørger Dig, som staar som skarp Kritiker, Som har i Barndomshjemmet Trøst og Værn, Mon ej Du faldt, naar Snaren for Dig ligger, Maaske dit Fald for Dig var da ej fjern, |
| JOURNALISTISKE R. | Tak! |
| FERNANDA | (rørt) Det er kønt, ikke! |
| JOURNALISTISKE R. | Ikke helt uden Evne. Jeg skal skrive en artikel om Deres Barndom i »Folkeviljen« og citere dette lille Digt. |
| FERNANDA | (imponeret) Næ — tænk — |
| JOURNALISTISKE R. | Bring mig Deres Fotografi i Aften og fortæl mig alt om Deres Liv. |
| FERNANDA | Gud — ja — mange Tak! (Hun tager Tøjet paa og vikler Citharen ind) |
| JOURNALISTISKE R. | (vender sig) En Serie af den Slags — ikke ilde! (Til den formaaende) De er jo ikke uvenlig stemt mod vort Forslag, Hr. Jensen Fuglede. De maa indrømme, at det saa at sige ligger i Luften, at — |
| FORMAAENDE R. | (smiler lidt og klør sig bag øret) |
| MILITÆRE R. | (fra den anden Side) Undskyld Hr. Jensen Fuglede, hvis jeg forstyrrer, men der er et Forhold som jeg fremdrage for Dem, og det er, at — |
| En Rigsdagsmand kommer ind fra højre. | |
| JURIDISKE R. | Der er Madsen! |
| (Alle ser spændt paa Madsen, særlig den formaaende). | |
| JURIDISKE R. | Kommer De deroppe fra |
| (spørgende) Naa? |
|
| (forpustet) Mi – – Ministeren bliver! Det er afgjort. |
|
| Han bliver! Naa! | |
| (Alles øjne hviler paa den formaaende, der har en Antydning af en Trækning om Munden) | |
| MILITÆRE R. | (halvsagte) Hvad saa? |
| JURIDISKE R. | Pladask, Hr. Oberst, saa bliver vist Deres Artillerister foreløbig, der de er. |
| MEDICINSKE R. | (til den journalistiske) Og Deres Damer ligesaa! |
| JURIDISKE R. | (trækker paa Skulderen) Godt, Mars og Venus plejer jo at følges ad. |
| ENERGISK DAME | (kommer hurtigt) Hvor er den jydske Herre, der fik min Lommebog? Det er en yderst vigtig Lommebog — hvor er den jydske Herre? |
| JURIDISKE R. | Skal ikke kunne sige det. |
| ENERGISK DAME | Jeg maa have den — hvor er han? (Hun søger allevegne undtagen hvor den ligger, og piler ud til venstre) |
| MEDICINSKE R. | (ser paa Uhret) Mine Herrer, Mødet begynder. |
| De begynder at gaa ud til højre under Samtale, idet RENGØRINGSKONE kommer ind. | |
| JOURNALISTISKE R. | Saa vort Forslag forsumperl Men hvad tror De bliver Følgen derude ude i Folket? |
| JURIDISKE R. | Den, kære Redaktør, at Moralen vedblivende staar paa et lavt men behageligt Standpunkt. |
| De gaar ud efter de Andre. | |
| RENGØRINGSKONE | (til Fernanda Petersen) Se saa, min Ven, nu kommer Turen til os To. |
| FERNANDA | (bønligt) Aa, De maa ikke være vred — |
| RENGØRINGSKONE | Din forvorne Tøs — |
| FERNANDA | (retter sig) Gaa væk, Mortensen! Jeg skal have mit Portræt i Avisen, og det er nok mere end der er hændet Dem i Deres Liv, om ogsaa De ser ud som De var tre hundrede og fem og firsindstyve Aar! (nejer) Til Tjeneste. |
| RENGØRINGSKONE staar som forstenet. Den energiske lille Dame piler hurtigt forbi i Baggrunden. | |
| TÆPPE | efter 1. optrin. |